CHILIENS HISTORIE
Det er svært at forestille sig et køkken uden chili og vi skylder en tak til de præcolumbianske folk. Fra Bahamas til Peru har chilier været en del af deres madkultur i tusinder af år. Først med Columbus blev chilien spredt til Europa og siden via de traditionelle krydderi-handelsruter til Indien, Asien og Afrika.
DE TIDLIGSTE BEVISER FOR CHILI
De tidligste arkæologiske beviser for anvendelsen af chili er fra Guitarrerohulen i Peru og Coxcatlánhulen i Mexico. De kan dateres helt tilbage til omkring år 6.500 og 6000 f.v.t. (Kaplan, 1980, Perry & Flannery: 2007). Dengang har der været tale om vilde chiliplanter, men de er blevet domesticeret som nogle af de første planter i Sydamerika. I 2007 fandt en gruppe forskere 6100 år gamle mikroskopiske chili-stivelses-korn sammen med b.l.a. majs og bønner på to bopladser i det sydvestlige Ecuador. Det er indtil videre det ældste bevis på, hvornår chili gik fra vild til at blive dyrket som en del af et udbygget landbrugssystem (Smith, 2007). Andre fund, der viser kultivering af Chili er fra Panama, der går 5.600 år tilbage, Tehuacán Valley i Mexico ca. 6000 år tilbage og nogenlunde samtidig i Los Gavilanes, Peru omkring 2600-2200 fvt (Pearsell, 2003:241).
Alle fund viser, at chilien har været en vigtig del af mad og ernæringen, men f.eks. Tello-Obelisken tyder på, at chilien også har spillet en væsentlig rolle i de mytologiske fortællinger og religiøse verdensbillede blandt de præcolumbianske folk*. Tello-Obelisken er fundet i tempelkomplekset "Chavin de Huántar" i Peru og kan dateres tilbage til 600-500 fvt. Obelisken er 2,5*0,3 m. med indhuggede udsmykninger af to krokodiller (caymans), en ørn og flere forskellige afgrøder. Nederst til højre finder vi chilierne (Woodward, 1998:272-273).
DE TIDLIGSTE BEVISER FOR CHILI
De tidligste arkæologiske beviser for anvendelsen af chili er fra Guitarrerohulen i Peru og Coxcatlánhulen i Mexico. De kan dateres helt tilbage til omkring år 6.500 og 6000 f.v.t. (Kaplan, 1980, Perry & Flannery: 2007). Dengang har der været tale om vilde chiliplanter, men de er blevet domesticeret som nogle af de første planter i Sydamerika. I 2007 fandt en gruppe forskere 6100 år gamle mikroskopiske chili-stivelses-korn sammen med b.l.a. majs og bønner på to bopladser i det sydvestlige Ecuador. Det er indtil videre det ældste bevis på, hvornår chili gik fra vild til at blive dyrket som en del af et udbygget landbrugssystem (Smith, 2007). Andre fund, der viser kultivering af Chili er fra Panama, der går 5.600 år tilbage, Tehuacán Valley i Mexico ca. 6000 år tilbage og nogenlunde samtidig i Los Gavilanes, Peru omkring 2600-2200 fvt (Pearsell, 2003:241).
Alle fund viser, at chilien har været en vigtig del af mad og ernæringen, men f.eks. Tello-Obelisken tyder på, at chilien også har spillet en væsentlig rolle i de mytologiske fortællinger og religiøse verdensbillede blandt de præcolumbianske folk*. Tello-Obelisken er fundet i tempelkomplekset "Chavin de Huántar" i Peru og kan dateres tilbage til 600-500 fvt. Obelisken er 2,5*0,3 m. med indhuggede udsmykninger af to krokodiller (caymans), en ørn og flere forskellige afgrøder. Nederst til højre finder vi chilierne (Woodward, 1998:272-273).
COLUMBUS OG CHILI
Portræt af Columbus, Wiki Commons
Columbus får æren af, at have bragt chilien til Europa. I 1492 sætter Columbus sejl for at finde søvejen til Indien mod vest. D. 12 oktober samme år er der land i sigte og Columbus navngiver det San Salvador (I dag Bahamas). Han gennemfører i årene 1992-1504 fire rejser, hvorfra vi har flere referencer til chili:
- "Der er også rigeligt med aji, som er deres peber, og som er mere værdifuldt end vores peber, og de spiser ikke noget uden, det værende sundt. 50 karaveller kan muligvis blive lastet med det årligt fra Española [Red. i dag Haiti og Den Dominikanske republik]".
Mens Columbus en måned efter skriver skriver:
"På disse øer, hvor der er store bjerge er kulden barsk om vinteren; men de er vant til det og modstår den med hjælp fra deres mad som de krydrer kraftigt med stærke krydderier"
(Begge citater er fra en engelsk oversættelse af Columbus dagbøger og breve: Bourne & Olson ed.1906).
Vi kan desværre kun gisne om, hvorvidt Columbus skrev mere detaljeret om chilien og hvordan han bragte den til Europa. Der er ingen overlevne originalmanuskripter fra Columbus. Brevene har overlevet i den form, de er blevet kopieret til distribution i Columbus samtid og dagbøgerne, som vi kender i dag er fra sammendrag og citater. Måske netop derfor er det i dag en gængs opfattelse, at Columbus ved en fejl klassificerede chilien som almindelig peber (Latin: Piper Nigrum). Men det er nok mere sandsynligt, at Columbus helt bevidst valgte navnet "Indian Pepper". Hans rejse var nemlig b.la. sponsoreret med det formål at finde en lettere og billigere vej til almindelig peber, som på dette tidspunkt var en luksusvare i Europa**.
Sammenligningen - eller forvekslingen om man vil med almindelig peber- er en del af vort nutidige sprogbrog: Hot peppers, Chili Peppers, Pimienta/pimento, Peperone og paprika er alle ord, der stammer fra det latinske ord for peber, "Piper" . "Chile og chili" er derimod en variation af "chil" som stammer fra Nahuatl-dialekten (Aztekersprog), og "axi" (agi, aji) er fra den uddøde dialekt Arawak fra Caribien (Bosland, 1996). For mere om chiliens mange navne og etymologi se blogindlæg om samme emne her
I kilder fra årtierne efter Columbus - og i takt med kolonialiseringen af Den Nye Verden - kommer vi nærmere på, hvilken betydning chilien har haft og hvordan chilierne blev benyttet af Inkaer, Aztekere og andre præcolumbianske folkeslag. Nedenfor gennemgår jeg nogle af disse kilder.
- "Der er også rigeligt med aji, som er deres peber, og som er mere værdifuldt end vores peber, og de spiser ikke noget uden, det værende sundt. 50 karaveller kan muligvis blive lastet med det årligt fra Española [Red. i dag Haiti og Den Dominikanske republik]".
Mens Columbus en måned efter skriver skriver:
"På disse øer, hvor der er store bjerge er kulden barsk om vinteren; men de er vant til det og modstår den med hjælp fra deres mad som de krydrer kraftigt med stærke krydderier"
(Begge citater er fra en engelsk oversættelse af Columbus dagbøger og breve: Bourne & Olson ed.1906).
Vi kan desværre kun gisne om, hvorvidt Columbus skrev mere detaljeret om chilien og hvordan han bragte den til Europa. Der er ingen overlevne originalmanuskripter fra Columbus. Brevene har overlevet i den form, de er blevet kopieret til distribution i Columbus samtid og dagbøgerne, som vi kender i dag er fra sammendrag og citater. Måske netop derfor er det i dag en gængs opfattelse, at Columbus ved en fejl klassificerede chilien som almindelig peber (Latin: Piper Nigrum). Men det er nok mere sandsynligt, at Columbus helt bevidst valgte navnet "Indian Pepper". Hans rejse var nemlig b.la. sponsoreret med det formål at finde en lettere og billigere vej til almindelig peber, som på dette tidspunkt var en luksusvare i Europa**.
Sammenligningen - eller forvekslingen om man vil med almindelig peber- er en del af vort nutidige sprogbrog: Hot peppers, Chili Peppers, Pimienta/pimento, Peperone og paprika er alle ord, der stammer fra det latinske ord for peber, "Piper" . "Chile og chili" er derimod en variation af "chil" som stammer fra Nahuatl-dialekten (Aztekersprog), og "axi" (agi, aji) er fra den uddøde dialekt Arawak fra Caribien (Bosland, 1996). For mere om chiliens mange navne og etymologi se blogindlæg om samme emne her
I kilder fra årtierne efter Columbus - og i takt med kolonialiseringen af Den Nye Verden - kommer vi nærmere på, hvilken betydning chilien har haft og hvordan chilierne blev benyttet af Inkaer, Aztekere og andre præcolumbianske folkeslag. Nedenfor gennemgår jeg nogle af disse kilder.
AZTEKER, MAYAER OG INKAER: DE SKRIFTLIGE KILDER
"Manco Capac og Mama Ocllo, Wiki
Garcilaso de la Vega (1539–1616) var søn af en spansk kaptajn og inka-prinsessen Palla Chimpu Ocllo. Hans værk "Comentarios Reales de los Incas" er en væsentlig kilde til forståelsen af inka-kulturen, deres hverdag og religion. I værket genfortæller han bl.a. inkaernes skabelsesberetning som understreger chiliens centrale betydning:
"Ud af Caccha-tocco [huleåbning eller vindu] kom 8 forældreløse mennesker – 4 mænd og 4 kvinder. De blev skabt af Ticco Viracocha til at være inka-konger (Inka = konge). Den ældste Manco Capac (= mægtig, vis) havde mest autoritet og blev den første Inka-konge. De andre var Ayar Cachi, Ayar Unchu, Ayar Auca (Sauca) og kvinderne: Mama Occlo, Mama Huaco, Mama Ipacura (Mama Cura), Mama Raua. Skabelsesberetningen fortsætter med fortællinger om søskendestridigheder, hvordan deres magt manifesteres og hvordan de ankommer til byen Cuzco. Men her skal vi koncentrere os om brødrenes navne. Cachi betyder salt og er i følge de la Vega en analogi for den lærdom disse inkaer besad. Uchu = chilipeber, som er glæden ved at opnå denne lærdom og Sauca= glæde, som er fornøjelsen/udbyttet af at bruge denne lærdom (Gamboa ed. 1907:105 & Pickersgill :448)
"Ud af Caccha-tocco [huleåbning eller vindu] kom 8 forældreløse mennesker – 4 mænd og 4 kvinder. De blev skabt af Ticco Viracocha til at være inka-konger (Inka = konge). Den ældste Manco Capac (= mægtig, vis) havde mest autoritet og blev den første Inka-konge. De andre var Ayar Cachi, Ayar Unchu, Ayar Auca (Sauca) og kvinderne: Mama Occlo, Mama Huaco, Mama Ipacura (Mama Cura), Mama Raua. Skabelsesberetningen fortsætter med fortællinger om søskendestridigheder, hvordan deres magt manifesteres og hvordan de ankommer til byen Cuzco. Men her skal vi koncentrere os om brødrenes navne. Cachi betyder salt og er i følge de la Vega en analogi for den lærdom disse inkaer besad. Uchu = chilipeber, som er glæden ved at opnå denne lærdom og Sauca= glæde, som er fornøjelsen/udbyttet af at bruge denne lærdom (Gamboa ed. 1907:105 & Pickersgill :448)
Bernardino de Sahagún (1499-1590) var en spansk franciskaner-missionær blandt Aztekerne/Nahua-folket i Mexico og betragtes af mange for at være faderen for den moderne etnografi. I Mexico indsamlede han og hans indfødte elever materiale og mundtlige overleveringer fra Mexico, som Sahagún siden inddelte og sammenlignede i 3 hovedkategorier: Guder og religiøse overbevisninger, Menneskelige ting og naturen. Materialet dannede samtidig udgangpunkt for hans lingvistiske interesse og mål om at "bring to the light the vocabulary of this language with it's proper and metaforic meanings" (Portilla,2002:4). Efter mange års indsamling og bearbejdning af materialet var 12 bøger færdige og samlet under overskriften. "Historia general de las cosas de Nueva" (kaldet Florentiner-kodekset). Florentiner-kodekset består af 12 bøger med illustrationer samt en ordbog og grammatisk oversigt af sproget Náhuatl. I bøgerne er Náhuatl-tekster og beskrivelser, som Sahagún og hans elever har indsamlet bibeholdt, så Nahuatl-teksten og Sahagúns spanske oversættelse står side om side.
I florentiner-kodekset, hvoraf man kan se en side på billedet til venstre, kan man finde b.l.a. følgende informationer om chili blandt aztekerne:
Sahagun om azternes marked: Her finder man "Kalkun med sovs af små chilier, tomater og stødte squashkerner, Kalkun med røde chilier, kalkun med gule chilier, kalkun med grønne chilier og Frø med grønne chilier "(Bog 8: 37). I bog 10 fortæller Saragún, at Azterne spiser tortillas med sovsen "Molli", som laves af chilier, grøntsager og urter i forskellige variationer, heriblandt "Sovs af saft, revet mad med chili, græskarfrø, med tomater, med røget chili, med stærk chili, med gul chili, med mild chili, med en tidlig type chili, med grøn chili, med store tomater [...] med bønnesovs, med ristede bønner, med svampesovs [...] (Bog 10, kap. 19:50-69)
I bog 10 lærer vi også mere om chili på markedet, hvor Saragún beskriver en god og en dårlig chili-sælger:
Den gode chilisælger sælger:
"milde røde chili, brede chili, stærke grønne chili, cuitlachilli, tempilchilli, chichioachilli. Han sælger vandchili, han sælger røget chili, træchilier, tynde chilier, chilier der ligner biller, Han sælger stærke chilier, den tidlige type, den hule type. Han sælger grønne chilier, spidse røde chilier [pileformede], en sen type, dem fra from Atzitziuacan. Tochmilco, Huaxtepec, Michoacán, Anauac [...]. Ved siden af sælger han chiliranker, chili kogt i en olla, chili-fisk og hvid fisk i chili"
Den dårlige chilisælger, sælger:
"chili, der "stinker, er skarp i smagen, lugter dårligt, er ødelagte/rådne, chiliaffald [rester fra chilier], for sent formede chili [...]. Han sælger chili fra vådområderne, som ikke kan brænde, chili som er fade i smagen, uudviklede, endnu ikke faste, umodne, dem som har udviklet/formet sig til dråber, som knopper" (Sahagun: 10: 66-67)
I florentiner-kodekset, hvoraf man kan se en side på billedet til venstre, kan man finde b.l.a. følgende informationer om chili blandt aztekerne:
Sahagun om azternes marked: Her finder man "Kalkun med sovs af små chilier, tomater og stødte squashkerner, Kalkun med røde chilier, kalkun med gule chilier, kalkun med grønne chilier og Frø med grønne chilier "(Bog 8: 37). I bog 10 fortæller Saragún, at Azterne spiser tortillas med sovsen "Molli", som laves af chilier, grøntsager og urter i forskellige variationer, heriblandt "Sovs af saft, revet mad med chili, græskarfrø, med tomater, med røget chili, med stærk chili, med gul chili, med mild chili, med en tidlig type chili, med grøn chili, med store tomater [...] med bønnesovs, med ristede bønner, med svampesovs [...] (Bog 10, kap. 19:50-69)
I bog 10 lærer vi også mere om chili på markedet, hvor Saragún beskriver en god og en dårlig chili-sælger:
Den gode chilisælger sælger:
"milde røde chili, brede chili, stærke grønne chili, cuitlachilli, tempilchilli, chichioachilli. Han sælger vandchili, han sælger røget chili, træchilier, tynde chilier, chilier der ligner biller, Han sælger stærke chilier, den tidlige type, den hule type. Han sælger grønne chilier, spidse røde chilier [pileformede], en sen type, dem fra from Atzitziuacan. Tochmilco, Huaxtepec, Michoacán, Anauac [...]. Ved siden af sælger han chiliranker, chili kogt i en olla, chili-fisk og hvid fisk i chili"
Den dårlige chilisælger, sælger:
"chili, der "stinker, er skarp i smagen, lugter dårligt, er ødelagte/rådne, chiliaffald [rester fra chilier], for sent formede chili [...]. Han sælger chili fra vådområderne, som ikke kan brænde, chili som er fade i smagen, uudviklede, endnu ikke faste, umodne, dem som har udviklet/formet sig til dråber, som knopper" (Sahagun: 10: 66-67)
The fifth Inka, Capac Yupanqui, Wiki
Juan de Betanzos er også vigtig kilde til inka-civilisationen og især hans "Narratives of the Incas" fra 1557 er berømt. Juan de Betanzos var spansk født, men tilbragte hele sit voksenliv i vicekongedømmet Peru. Her giftede han sig med Doña Angelina Yupanqu, hvis første ægteskab var med inka-kongen/høvdingen Atahualpa, som blev taget til fange og siden henrettet. Betanzos skrifter bygger på hans kone og hendes families erindringer, traditioner og på deres mundtlige overleveringer fra generation til generation.
Historien går, at Inkakongen Yupanque spankulerer en tur i byen Cuzco. Byen er ødelagt, husene dårligt bygget og landbruget ikke fuldt udnyttet. I et stort slag inden havde Inka Yupangue set en skabning badet i lys så stærkt, at det var som hele dagen var foran ham. Han vinder slaget og Inka Yupanque beslutter sig for at rejse et hus, hvor Cuzcos folk kan tilbede solen. Efter færdiggørelsen beordre han 500 jomfruer til templet, der skal tilbede solen indespærret som nonner, en gammel ærlig mand med et godt ry, som skal passe på solen og templet og 200 unge gifte mænd, der skal være solens tjenere og dyrke de jordarealer, der nu hører til templet. Herefter beordrer Inka Yupanque byens ledere til inden 10 dage at indsamle majs, smukke klæder, lamaer, lam og et bestemt antal unge piger og drenge. Dyrene slagtes rituelt og blodet bruges til at male templets "nonner", "Tjenere" og "Solens oppasser" i ansigterne. Børnene, dyrene, afgrøder og klæderne smides på bålet og byens folk giver ofre af kakao og majs, mens de barfodet tilbeder solen med nedbøjede hoveder. Når ofringen en efter en er ovre for folket bliver deres offer markeret ved at de som solens tjenere males i ansigtet med blod af den gamle mand. I tiden indtil den store guldstatue af solen færdiggøres beordres alle til at faste: Ingen må spise kød, fisk, agi (Chili), salt og grøntsager eller være sammen med deres kvinder. Det eneste, der må spises og drikkes er umoden majs og chicka (Betanzos, 1557:44-46).
De rituelle faster til ære for guder eller i forbindelse med dødsfald beskrives flere steder af Bentanzos***. B.la. berettes om Inka Yupanques befalinger om, hvad der skal ske når han dør. Her lyder det specifikt, at der i hans hus efter hans død ikke må "være lys, spises agi eller salt" (Ibid: 131).
Historien går, at Inkakongen Yupanque spankulerer en tur i byen Cuzco. Byen er ødelagt, husene dårligt bygget og landbruget ikke fuldt udnyttet. I et stort slag inden havde Inka Yupangue set en skabning badet i lys så stærkt, at det var som hele dagen var foran ham. Han vinder slaget og Inka Yupanque beslutter sig for at rejse et hus, hvor Cuzcos folk kan tilbede solen. Efter færdiggørelsen beordre han 500 jomfruer til templet, der skal tilbede solen indespærret som nonner, en gammel ærlig mand med et godt ry, som skal passe på solen og templet og 200 unge gifte mænd, der skal være solens tjenere og dyrke de jordarealer, der nu hører til templet. Herefter beordrer Inka Yupanque byens ledere til inden 10 dage at indsamle majs, smukke klæder, lamaer, lam og et bestemt antal unge piger og drenge. Dyrene slagtes rituelt og blodet bruges til at male templets "nonner", "Tjenere" og "Solens oppasser" i ansigterne. Børnene, dyrene, afgrøder og klæderne smides på bålet og byens folk giver ofre af kakao og majs, mens de barfodet tilbeder solen med nedbøjede hoveder. Når ofringen en efter en er ovre for folket bliver deres offer markeret ved at de som solens tjenere males i ansigtet med blod af den gamle mand. I tiden indtil den store guldstatue af solen færdiggøres beordres alle til at faste: Ingen må spise kød, fisk, agi (Chili), salt og grøntsager eller være sammen med deres kvinder. Det eneste, der må spises og drikkes er umoden majs og chicka (Betanzos, 1557:44-46).
De rituelle faster til ære for guder eller i forbindelse med dødsfald beskrives flere steder af Bentanzos***. B.la. berettes om Inka Yupanques befalinger om, hvad der skal ske når han dør. Her lyder det specifikt, at der i hans hus efter hans død ikke må "være lys, spises agi eller salt" (Ibid: 131).
Det menes, at Mendoza-kodekset er blevet bestilt af Antonio de Mendoza den første vicekonge af "Det nye Spanien" for at kunne dokumentere Aztekernes/Mexica'ernes historie overfor Kong Charles V. Mendoza-kodekset består af 71 sider billeder med spanske billeder og 63 siders spanske kommentarer. Billederne menes at være udarbejdet af tlacuilo Francisco Gualpuyogualal, men ledet af spanier og oversat af Juan Gonzáles. Da kodekset var færdig og på vej mod spanien er det efter al sandsynlighed blevet stjålet på vejen af franske pirater og i 1553 var det i hænderne på den franske præst og opdagelsesrejsene André Thevet (Aguilar-Moreno,2006:270).
Aztekerriget havde centrum i Tenochtitlan. I 1427 indgik bystaterne Tenochtilan, Texcoco og Tlacopan en alliance for at bekæmpe Azapotzalco, der var den dominerende region på dette tidspunkt. Texcoco og Tlacopan blev "juniorpartnere" efter sejren, mens Tenochtitlan var hovedsæde med kejseren. Aztekerriget var ikke kontrolleret af militær magt, men for hver erobret by/region blev venligsindede ledere indsat og alliancer i form af giftemål mellem byernes spidser indgået. Byerne hyldede og betalte, hvad vi i dag nok ville kalde skat til Kejseren for at vise deres respekt og underkastelse. Her er Mendoza-kodekset en væsentlig kilde med beskrivelser og billeder af, hvad der blev betalt fra de forskellige byer. Som en af hyldestbetalinger er f.eks 400 ladfulde hvide kjortler (mandetøj), 800 bomuldsbolde, 400 kjoler og tunikaer (kvindetøj), 400 underkjoler, 2 krigsdragter og 400 ladfulde tørret chili (s.112). Men for en chili-elsker er det mest interessante ved Mendoza-kodekset en side, omkring afstraffelsesmetoder for uvorne børn og unge. På billede til venstre fra kodekset ses et 10-11 årigt barn, der ikke har hørt efter og herefter holdes ind over et bål med brændende chilier. Efter sigende skulle denne straf være særlig grov og være et effektivt middel til at lære barnet at adlyde (125).
I "The history of the Indies of New Spain" også kaldet Durán-kodekset (1581) fortæller Diego Durán om, hvordan Cuetlaxla gjorde oprør ved ikke at betale hyldest til kongen med fatale konsekvenser: "Da den kongelige hyldest ikke ankom, blev Tlacaelel informeret. Han bragte de dårlige nyheder videre til kongen og sagde "Herre, Folket fra Cuetlaxla har ikke sendt deres hyldest og deres guvernører har ikke givet nogen grund hertil. Kongen svarede: Lad os finde ud af, hvad baggrunden er det for dette, og Kongen sendte hans mænd afsted til Cuetlaxla. Da mændene ankom blev godt modtaget og taget til guvernørens hus. Her blev de bedt om at hvile sig mens guvernøren fik beskeden om deres ankomst. Cuetlaxla herremænd lukkede døren til værelset, hvor de Aztekiske budbringere hvilede sig. De satte herefter ild til en stor bunke chilipebre, som var placeret ved siden af kammeret, så røgen ville ose ind i det. Røgen, der krøb ind i værelset var så kraftig at Aztekerne, der lå derinde, blev kvalt uden mulighed for at redde sig selv" (194-195). Herefter rives indvoldene ud på aztekerne og de sættes til skue foran et hyldestmåltid, mens der råbes spis nu, var det ikke det I ville. Der er ikke mere omkring chili i denne beretning, men i korte træk fortsætter den med, hvordan Azterkerne knuser oprøret og lederne fra Cuetlaxla, skåner folket efter undertvingelsen og herefter betales ekstra hyldest fremover
Fodnoter:
*Der er forskellige tolkninger af Obeliskens betydning. En retning kalder Obelisken "Det caymanske verdenstræ". Til venstre for midten er den ene Cayman-krokodille "The great cayman of the water and underworld", som er knyttet til rodknolde og domesticerede planter (dyrkede). Til højre for midten er den anden Cayman "The great cayman of the sky", som forbindes med efterår og frøplanter. Dualiteten er tydelig og menes blandt andet at symboliserer dyr <->planter, vilde afgrøder <-> dyrkede afgrøder og oppe <-> nede. Samtidig repræsenteres figurer fra de mytologiske fortællinger om himmellegemer, der illustrerer, hvordan himmellegemer og deres bevægelse tænkes forbundet med livscykler på jorden : Øverst den ældste og vise Sol-bror, der holder et reb udstrakt mod himmelen og som symbol på mælkevejen. Øverst også ørnen, som repræsenterer solens tjener og oppasser. En kano bærer de mytiske tvillinger til mælkevejen og mod den knap så begavede bror Måne, som mister sit ben til Dragen (stjerneklyngen Hyades) (Woodward, 1998:272-273).
** Dronning Isabella og Kong Ferdinand havde sponsoreret Columbus rejse b.la. med det formål at finde en anden rute til handlen for krydderier. Det virker sandsynligt, at Columbus har behov for at give sine sponsorer valuta for pengene og derfor kalder chilien for "indian pepper" og tilmed karakteriserer den som mere værdifuld end den almindelige peber.
***Betanzos genfortæller også beretningen om en senere inka-konge Huana Capac: Efter lang tid væk fra Cuzco med fornøjelse, festivitas, ceremonier og jagt vender Inka Huana Capac tilbage til byen. Men hans udskejelser stopper brat, da han finder sin mor "Mama Ocllo" liggende syg på sit dødsleje. Hans sorg er så stor, at han ikke forlader huset i en måned. Herefter kalder han byens spidser sammen for at gå i gang med den officielle sørgeperioden og give passende ofre. Efter 6 måneder samler han igen hemmeligt byens spidser og beordre dem til at rejse til provinsen chinchasuyo for at købe cacao og agi (chili) til afholdelsen af "Fiesta Purucaya" for hans moder. Det er af absolut største vigtighed, at de netop købes rundt i hele egnen i løbet af året - for da Inka Yupanque opfandt/beskrev fiestaen for de døde gjorde han klart, at efter et år efter døden, når fiestaen skulle afholdes, ville den købte chili og cacao sende den afdøde til et godt sted, hvor solen var, mens ikke købte agi og cacao ville sende dem til et dårligt sted (Ibid: 171)
Billeder kopieret fra Wiki Commons i henhold til GNU Free Documentation Licens::
Portræt af Columbus, af den florentinske maler Ridolfo Ghirlandaio (1483-1561).
"Manco Capac og Mama Ocllo" af Guaman Poma (ca. 1615): ""Nueva corónica y buen gobierno",
"The fifth Inka, Capac Yupanqui Inka", Guaman Poma (ca. 1615) "Nueva corónica y buen gobierno (1615)",
Aztekerriget havde centrum i Tenochtitlan. I 1427 indgik bystaterne Tenochtilan, Texcoco og Tlacopan en alliance for at bekæmpe Azapotzalco, der var den dominerende region på dette tidspunkt. Texcoco og Tlacopan blev "juniorpartnere" efter sejren, mens Tenochtitlan var hovedsæde med kejseren. Aztekerriget var ikke kontrolleret af militær magt, men for hver erobret by/region blev venligsindede ledere indsat og alliancer i form af giftemål mellem byernes spidser indgået. Byerne hyldede og betalte, hvad vi i dag nok ville kalde skat til Kejseren for at vise deres respekt og underkastelse. Her er Mendoza-kodekset en væsentlig kilde med beskrivelser og billeder af, hvad der blev betalt fra de forskellige byer. Som en af hyldestbetalinger er f.eks 400 ladfulde hvide kjortler (mandetøj), 800 bomuldsbolde, 400 kjoler og tunikaer (kvindetøj), 400 underkjoler, 2 krigsdragter og 400 ladfulde tørret chili (s.112). Men for en chili-elsker er det mest interessante ved Mendoza-kodekset en side, omkring afstraffelsesmetoder for uvorne børn og unge. På billede til venstre fra kodekset ses et 10-11 årigt barn, der ikke har hørt efter og herefter holdes ind over et bål med brændende chilier. Efter sigende skulle denne straf være særlig grov og være et effektivt middel til at lære barnet at adlyde (125).
I "The history of the Indies of New Spain" også kaldet Durán-kodekset (1581) fortæller Diego Durán om, hvordan Cuetlaxla gjorde oprør ved ikke at betale hyldest til kongen med fatale konsekvenser: "Da den kongelige hyldest ikke ankom, blev Tlacaelel informeret. Han bragte de dårlige nyheder videre til kongen og sagde "Herre, Folket fra Cuetlaxla har ikke sendt deres hyldest og deres guvernører har ikke givet nogen grund hertil. Kongen svarede: Lad os finde ud af, hvad baggrunden er det for dette, og Kongen sendte hans mænd afsted til Cuetlaxla. Da mændene ankom blev godt modtaget og taget til guvernørens hus. Her blev de bedt om at hvile sig mens guvernøren fik beskeden om deres ankomst. Cuetlaxla herremænd lukkede døren til værelset, hvor de Aztekiske budbringere hvilede sig. De satte herefter ild til en stor bunke chilipebre, som var placeret ved siden af kammeret, så røgen ville ose ind i det. Røgen, der krøb ind i værelset var så kraftig at Aztekerne, der lå derinde, blev kvalt uden mulighed for at redde sig selv" (194-195). Herefter rives indvoldene ud på aztekerne og de sættes til skue foran et hyldestmåltid, mens der råbes spis nu, var det ikke det I ville. Der er ikke mere omkring chili i denne beretning, men i korte træk fortsætter den med, hvordan Azterkerne knuser oprøret og lederne fra Cuetlaxla, skåner folket efter undertvingelsen og herefter betales ekstra hyldest fremover
Fodnoter:
*Der er forskellige tolkninger af Obeliskens betydning. En retning kalder Obelisken "Det caymanske verdenstræ". Til venstre for midten er den ene Cayman-krokodille "The great cayman of the water and underworld", som er knyttet til rodknolde og domesticerede planter (dyrkede). Til højre for midten er den anden Cayman "The great cayman of the sky", som forbindes med efterår og frøplanter. Dualiteten er tydelig og menes blandt andet at symboliserer dyr <->planter, vilde afgrøder <-> dyrkede afgrøder og oppe <-> nede. Samtidig repræsenteres figurer fra de mytologiske fortællinger om himmellegemer, der illustrerer, hvordan himmellegemer og deres bevægelse tænkes forbundet med livscykler på jorden : Øverst den ældste og vise Sol-bror, der holder et reb udstrakt mod himmelen og som symbol på mælkevejen. Øverst også ørnen, som repræsenterer solens tjener og oppasser. En kano bærer de mytiske tvillinger til mælkevejen og mod den knap så begavede bror Måne, som mister sit ben til Dragen (stjerneklyngen Hyades) (Woodward, 1998:272-273).
** Dronning Isabella og Kong Ferdinand havde sponsoreret Columbus rejse b.la. med det formål at finde en anden rute til handlen for krydderier. Det virker sandsynligt, at Columbus har behov for at give sine sponsorer valuta for pengene og derfor kalder chilien for "indian pepper" og tilmed karakteriserer den som mere værdifuld end den almindelige peber.
***Betanzos genfortæller også beretningen om en senere inka-konge Huana Capac: Efter lang tid væk fra Cuzco med fornøjelse, festivitas, ceremonier og jagt vender Inka Huana Capac tilbage til byen. Men hans udskejelser stopper brat, da han finder sin mor "Mama Ocllo" liggende syg på sit dødsleje. Hans sorg er så stor, at han ikke forlader huset i en måned. Herefter kalder han byens spidser sammen for at gå i gang med den officielle sørgeperioden og give passende ofre. Efter 6 måneder samler han igen hemmeligt byens spidser og beordre dem til at rejse til provinsen chinchasuyo for at købe cacao og agi (chili) til afholdelsen af "Fiesta Purucaya" for hans moder. Det er af absolut største vigtighed, at de netop købes rundt i hele egnen i løbet af året - for da Inka Yupanque opfandt/beskrev fiestaen for de døde gjorde han klart, at efter et år efter døden, når fiestaen skulle afholdes, ville den købte chili og cacao sende den afdøde til et godt sted, hvor solen var, mens ikke købte agi og cacao ville sende dem til et dårligt sted (Ibid: 171)
Billeder kopieret fra Wiki Commons i henhold til GNU Free Documentation Licens::
Portræt af Columbus, af den florentinske maler Ridolfo Ghirlandaio (1483-1561).
"Manco Capac og Mama Ocllo" af Guaman Poma (ca. 1615): ""Nueva corónica y buen gobierno",
"The fifth Inka, Capac Yupanqui Inka", Guaman Poma (ca. 1615) "Nueva corónica y buen gobierno (1615)",
VIL DU VIDE MERE
så tag eventuelt et kig i disse blogindlæg:
- Kong Christian IV og chili: Om dyrkning af chili i Rosenborgs Botaniske have af Otto Sperling i 1600-tallet
- Chilis medicinske anvendelse, historisk set
- Chiliens mange navne - navnetour jorden rundt og etymologi
- Chili Quenns: Om stærke kvinder og chili con carnes oprindelse
- Kong Christian IV og chili: Om dyrkning af chili i Rosenborgs Botaniske have af Otto Sperling i 1600-tallet
- Chilis medicinske anvendelse, historisk set
- Chiliens mange navne - navnetour jorden rundt og etymologi
- Chili Quenns: Om stærke kvinder og chili con carnes oprindelse
CHILI OVERTRO OG MYTER
Overtro - chili holder hajerne væk
Kunaerne, en indianerstamme i Panama, har længe brugt chilier som hajbeskyttelse. De hænger chiliranker efter deres både og det skulle efter sigende holder hajerne væk. De kendte herrer fra Mythbusters hørte om denne skik og har testet den og dømte den myte.
Myte - Chili er et vidunderslankemiddel
Det er ganske korrekt at chili kan sætte stofskiftet i vejret - men det er kun med op 1% af det samlede stofskifte. Det er måske nok værd at tage med selvom det kun regnes for at kunne tage maksimalt 1 kilo af sidebenene om året. Men slankemidler, der lover op til 10 kilo pga. chiliens vidunderegenskaber, skal man ikke tage for gode varer desværre.
Kunaerne, en indianerstamme i Panama, har længe brugt chilier som hajbeskyttelse. De hænger chiliranker efter deres både og det skulle efter sigende holder hajerne væk. De kendte herrer fra Mythbusters hørte om denne skik og har testet den og dømte den myte.
Myte - Chili er et vidunderslankemiddel
Det er ganske korrekt at chili kan sætte stofskiftet i vejret - men det er kun med op 1% af det samlede stofskifte. Det er måske nok værd at tage med selvom det kun regnes for at kunne tage maksimalt 1 kilo af sidebenene om året. Men slankemidler, der lover op til 10 kilo pga. chiliens vidunderegenskaber, skal man ikke tage for gode varer desværre.
VIDSTE DU....
At chili (retten) ved lov blev gjort til stats-symbol/National ret for Staten Texas i 1977, jvf. House Concurrent Resolution No. 18, 65th Legislature, Regular Session og at texanerne holder hårdt på, at en chili ikke må indeholde bønner og næsten lige så mange siger, der ikke må være tomat i?
At chili er sikret for eftertiden i tilfælde af en verdensomfattende naturkatastrofe? Den såkaldte dommedags-frø-bank (Svalbart Global Seed Bank), blev oprettet i 2008 og er placeret inde i et bjerg på den norske øgruppe Svalbard. Her gemmes frø til eftertiden, hvis arter skulle uddø pga. naturkatastrofer eller sygdomme, hvor man har brug for en "ren plante-genpulje". 2010 blev året, hvor chilien fandt sin vej til frøbanken b.l.a. med "Wenk's Yellow Hots", som er stærk og gul og modner til mildere og rød samt "San Juan Tsile" fra New Mexico, der stadig dyrkes i indianske samfund og som styrkemæssigt er et lotteri mellem mild, medium stærk og stærk.
At selvom chiliens indførelse i Europa tilskrives Columbus, så spekuleres der i, om der rent faktisk har været chili tidligere i Europa?
At chili er sikret for eftertiden i tilfælde af en verdensomfattende naturkatastrofe? Den såkaldte dommedags-frø-bank (Svalbart Global Seed Bank), blev oprettet i 2008 og er placeret inde i et bjerg på den norske øgruppe Svalbard. Her gemmes frø til eftertiden, hvis arter skulle uddø pga. naturkatastrofer eller sygdomme, hvor man har brug for en "ren plante-genpulje". 2010 blev året, hvor chilien fandt sin vej til frøbanken b.l.a. med "Wenk's Yellow Hots", som er stærk og gul og modner til mildere og rød samt "San Juan Tsile" fra New Mexico, der stadig dyrkes i indianske samfund og som styrkemæssigt er et lotteri mellem mild, medium stærk og stærk.
At selvom chiliens indførelse i Europa tilskrives Columbus, så spekuleres der i, om der rent faktisk har været chili tidligere i Europa?
