ART: C. frutescens
STYRKE: ca. 40.000 SHU (dog forskel på varianterne)
(U-)MODEN: grøn -> orange
PLANTESTR: omk. 30-40 cm i potte.
BLOMSTER: Hvide, lilla støvdragere,
FRUGTSTR: 4-5 cm (dog mere i visse varianter).
DYRKNING: God til vindueskarm, krukke på terrasse,
ANVENDELSE:
OPRINDELSE: Udviklet af Floranova (nu Vegetalis) - registreret år 2000.
ANDRE NAVNE:
ANDEN INFO: . Tidlig / Hurtigvoksende sort. Obs. kan være F1.
Cheyenneplanten har "dværgvækst" og bliver ikke mere end omkring 35-45 cm. høj i potte, men planten busker meget ud af. Bladene er mørkegrønne, 5 cm (7-9 i 5 l. potte eller større) og blomsterne hvide med lilla støvdragene.
Cheyenne er en tidlig sort, som er nem at dyrke i vindueskarm eller på terrasse i potte. En rigtig god begynderplante, hvis man er til de stærkere (men ikke urimelig stærke chilisorter).
Den fungerer fint i sammenkogte retter, kan tørres (selvom den ikke er helt tyndkødet) og fryses. Smagsmæssigt en typisk stærk chili uden særlige karakteristika (såsom krydret, parfumeret eller frugtig), men rummer ved opvarmning sødme ud over styrken.
Cheyenne er en af de chilisorter, som ofte findes i engelske, tyske og skandinaviske plantecentre og gartnerier.
Sorten findes dog i forskellige varianter og fællestrækkene er dværgvæksten og de klare orange stærke chilier.
Men cheyenne er registeret d. 30.05.2000 med "breeders right" af Floranova (nu Vegetalis), ansøger Hamer Bloemzaden BV, Hendrik Ido Ambacht, Netherlands og med angivelsen C. Frutescens, som beskriver den således:
"C. frutescens, plantestr. højde 30 cm. - en kompakt chili med orange mediumstærke orange chili. ca. 40.000 shu".
Andre varianter, som florerer (og hvor de sidstnævnte synes at være C. annuum) er:
- Billederne herover er fra en planteskole chili, hvor chilierne er 4-5 cm. i længden, ca. 2 cm. brede over skulderen, buttede og spidser til.
- En anden variant har mere rektangulære 5-7 cm. lange chilier med folder. "Spidsen" af chilien er stump, nærmest afskåret (findes lignende med 7-10 cm).
- Herudover er en variant, med 7-10 cm. lange chilier, der er formmæssigt er glatte, trekantede og spidser til, som en lille gulerod.
Jeg har en formodning om, at denne variation ikke blot er typisk navneforvirring, men kunne stamme fra, at cheyenne som dværgchiliplante af Floranova er en fremelsket F1-sort, hvorfra der er taget frø. Over tid har senere generation med lignende træk i styrke plantevækst og chiliernes farve valgt, mens forskelligheder i chiliens form og størrelse er fremkommet.
Herudover findes rundt om forvekslinger med cayenne (evt. stavefejl) og nogle har måske blot syntes at de orange chilier lignede Floranovas cheyenne.
Som afsluttende note, så ligner ingen af de cheyenne jeg har set chilier hørende under C. frutescens, men alle C. annuum. Dette kan skyldes, at udviklerne hører til den skole, der betragter C. annuum og C. frutescens som en og samme art.
Tak til Kenneth Autzen fra facebook-gruppen Scoville Passion - for god erfaringsdeling om sorten og for billeder!.
Har du dyrket cheyenne i en af de variationer, der ikke er billeder af, vil jeg meget gerne have lov til at bruge et par billeder og håber du vil kontakte mig enten ved at kommentere her eller bruge kontaktformularen under fanebladet "kontakt".