ALT OM CHILI
  • CHILI
  • ARTER
  • STYRKE
  • DYRKNING
  • PROBLEMER
  • OPBEVARING
  • HISTORIE
  • BLOG
  • SORTER
  • LINKS & LITTERATUR
  • KONTAKT
  • ORDBOG - CHILI

BLACK CUBAN - CAPSICUM ANNUUM

14/9/2013

2 Comments

 
Picture
SORT: Black Cuban  
ART:    C. annuum.
STYRKE stærk (for en annuum)
(U-)MODEN: grøn/sort - brunlig  -> rød
PLANTESTR:  50-60 cm i potte.
BLOMSTER:
Lilla
FRUGTSTR: 1-1,5
DYRKNING: God til vindueskarm !  Vil givetvis også være fin på en lun terrasse om sommeren og som alle chili i drivhus.
ANVENDELSE: 
OPRINDELSE:  Cuba
ANDRE NAVNE: Muligvis en variant eller tæt beslægtet med Black Cluster, / Black Cuban Cluster som er registreret i USDAs GRIN-database som
PI 267730
ANDEN INFO:






Black Cuban er en chil under arten C. Annuum.  Den sætter små grønne /sorte frugter som modner til rød og som ligger i den stærke ende af C. Annuum.
Det er en meget smuk og velformet plante - tæt med små mørke blade (de nye blade er grønne) med smukke lilla blomster.
En chili, som er velegnet til vindueskarm, da den dels er dekorativ, former sig fint også i mindre potter og er nem at dyrke.

Den sætter mange blomster og bestøves nemt ved blot en smule vind eller blid rystning af planten, når blomsterne står i flor.

Black Cubans udbredelse
Black Cuban synes at være blevet "udbredt" af professor Paul Bosland og  the Chili Pepper Institute, der tidligere sendte frø ud til deres medlemmer sammen med deres medlemsblade.  Black Cuban - og de på det tidspunkt "eksotiske frø" - blev medsendt i slutningen af halvfemserne og beskrives således: 

"The fruit is black only in the immature stage, as the fruit matures it turns a bight red. This chile makes a nice ornamental plant in the yard. It has dark purple leaves and purple flow- ers. The fruits are about 1/2-inch by 1/2-inch in size and are very pungent. The plant can grow to 3 or 4 feet in height. The seed source for this chile is Cuba, thus the name Black Cuban" 
Kilde: The Chili Pepper Institute Newsletter - Volume VII, Number 4, Winter 1998/99

På billede er chilierne små og mere afrundede end spidse.    I 2009 figurerer sorten igen hos Paul Bosland - denne gang i bogen "The Complete Chili Pepper Book" som er skrevet i samarbejde med Dave DeWitt.  Beskrivelsen er sparsom, men har bibeholdt essensen af ovenstående citat - dog er chilierne her grønne og en lidt mere buttede (dog stadig tilspidsede) i deres form.

Bl.a. i chilidatabasen thechileman.org nævnes, at Black Cuban nok er den samme - eller nært med Cuban Cluster.
 
Cuban Cluster / Black Cuban Cluster er registeret og vedligeholdes bl.a. via "frø-banken" under United States Department of Agriculture (USDA) . I deres database GRIN har den registeringsnummeret  PI 267730.   De har  i 1960 modtaget frøene, som er indsamlet i Cuba i 1956 og beskrives den således. 
"Plants vigorous, to 46 inches high, late maturing, leaves mottled green and black, fruit scarlet to black, to 1o per cluster, blunt taper, 0,33 by 0,33 inch pungent "

Kilde: USDA, ARS, National Genetic Resources Program. Germplasm Resources Information Network - (GRIN). [Online Database] National Germplasm Resources Laboratory, Beltsville, Maryland. Available: http://www.ars-grin.gov/cgi-bin/npgs/acc/display.pl?1201533 (27 June 2013)
Seneste offentliggjorte billede fra GRIN er fra 2002, hvor Black Cuban Cluster har været dyrket, og afviger en smule fra beskrivelsen, hovedsageligt ved at både chilierne og bladene er grønne og ikke mørkelilla / sorte (evt. fordi det er ny vækst og de ikke har fået tilstrækkelig sollys).

Har du dyrket Black Cuban og har erfaringer som du gerne vil dele, så benyt gerne kommentarmuligheden herunder.
Har du dyrket sorten og har egne billeder af blomst, frugt eller plante, som du gerne vil dele, håber jeg, at du vil kontakte mig enten ved at kommentere her eller bruge kontaktformularen under fanebladet "kontakt". 
2 Comments

SHORT YELLOW TABASCO - CAPSICUM ANNUUM

1/10/2011

0 Comments

 
Picture
SORT:Short Yellow Tabasco   
ART:    C. Annuum.
STYRKE 6-7
(U-)MODEN:  grøn ->  orange
PLANTESTR:  50-60 cm i potte.
BLOMSTER: Hvider
FRUGTSTR: ca. 2 cm
DYRKNING: Drivhus, friland eller stor potte på terasse/altan/vinduskarm.
ANVENDELSE:  Tørring, chilipasta,
OPRINDELSE:
ANDRE NAVNE:
ANDEN INFO:

Det første, der springer i øjnene er, at short yellow tabasco ikke er en gul lille chili, men en chili, der modner til orange.  Det er heller ikke en capsicum frutescens, som navnet ellers lægger op til og modsat "almindelig tabasco" er frugterne ikke opretstående, men nedadhængende på planten.

Det er en småbladet, småblomstret chiliplante, der er rigt bærende. Første forgrening sættes lavt, men planten har en  tendens til at strække sig og få lange grene uden yderligere forgreninger, når den står i forholdsvis lille potte. Den kan derfor med fordel plantes i minimum 3-4 l. potte.

.
0 Comments

AJI AMARILLO - CAPSICUM BACCATUM

22/8/2011

2 Comments

 
Picture
SORT: Aji Amarillo   
ART:    C. baccatum
STYRKE: Fra rimelig mild til medium 3-6
(U-)MODEN:  grøn ->  orange
PLANTESTR:  60-90 cm.
BLOMSTER: Hvide med gulliggrønne aftegninger/pletter
FRUGTSTR: ca. 5 cm (nogle 7-10 cm. og slanke)*
DYRKNING: Drivhus, friland eller stor potte på terasse/altan.
ANVENDELSE:  Tørring, chilipasta, salsa, saucer, chilimayonnaise m.v.
OPRINDELSE: Peru
ANDRE NAVNE: Aji verde, Aji escabeche,, Aji Yellow, PI 152234/CGN 17015, PI 152217
ANDEN INFO: Findes i forskellig udseende og styrke.

Aji Amarillo er fra Peru og er uundværlig både i det traditionelle og moderne peruvianske køkken. Aji Amarillo betyder blot gul chili, og derfor er det ikke underligt, at aji amarillo findes i forskellige udgaver.

Til gengæld er det noget overraskende, at et fællestræk hos aji amarillotyper er,: De modner til orange. Et andet fællestræk  er, at de hører under arten Capsicum baccatum. Det ses tydeligt på deres hvide blomster med karakteristiske gulliggrønne aftegninger.. Plantevæksten hører også under den mest sædvanlige baccatumvækst: Høje planter, der er lette i løvet - en plante. der som oftest skal støttes med plantepinde eller opbinding, og gerne vil have en stor potte eller plantesæk. Den er derfor ikke rigtig velegnet til vindueskarm.

Planten giver et utrolig stort udbytte.

Aji Amarillotyperne er også kendetegnet ved at være meget aromatiske, frugtagtige og med en underliggende sødme, der nærmest kan beskrives som duft og og smag af blomsterhonning med et stærkt kick. De fleste Aji Amarillo ligger omkring 5-6 på styrkeskalaen (medium), men findes i mildere udgaver som f.eks. de aji amarillofrugter , der er afbilledet øverst, som ligger omkring 2-3.

Frugtstørrelsen er for de fleste aji amarillotyper aflange og tilspidsede omkring 7.- 10 cm , men op til 15 (f.eks. PI 152234/CGN 17015). Med andre ord, er de afbillede øverst ikke de mest almindelige i Peru/Syd- og Mellemamerika, men nok den flest har i Danmark, da denne type kan købes og er udbredt fra Toftegård Gartneri.


PI 152234 er indsamlet i Lima og doneret til den amerikanske frø-/genbank allerede i 1945. Denne hører til den aflange 7cm. type med en smule irregulære frugter (herfra får den hollandske genbank frøene, som får referencen CGN 17015 - det er altså samme frøkilde, som dyrkes og kultiveres sideløbende af de to genbanker). Selvsamme år modtager den amerikanske genbank endnu en amarillo-type med nærmest identiske træk, som får referencenummeret PI 152217.


I 1963 får den amerikanske frøbank igen Aji Amarillo frø; PI 290980 - denne gang indsamlet i Lima på et indiansk marked,. Men det er en helt knaldgul chili under sorten Capsicum chinense. Denne sort er ikke kendt og udbredt, men skulle du modtage frø fra PI 290980 vil denne sort altså adskille sig markant fra det beskrevne her både i form, udseende, styrke, smag osv.

AJI AMARILLO ANVENDELSE
Som nævnt er aji amarillo uundværlig i det peruvianske køkken - og har givetvis været det helt tilbage fra inkatiden.
Aji Amarillo paste anvendes i mange opskrifter og giver dels farve, dels smag og styrke til forskellige retter og saucer. Chilipastaen er i sin simple form alene kogte aji amarillo, der er blendet og konserveret, og som bruges til alternativ til friske aji amarillos, der sauteres kort i olie f.eks. med hvidløg og blendes til chilipasta.

Aji Amarillo bruges frisk til ceviche, til marinader, i salater, til salsa og fungerer også aldeles godt til tørring (husk at opblød tørrede chili i vand inden anvendelse). I tørret tilstand kaldes aji amarillo for "aji mirasol". Prøv eventuelt også at lade aji amarillo trække i honning - så kommer den frugtagtige aroma virkelig frem.

Nogle af de uundgåelige peruvianske klassikere med aji amarillo er:

- Ají Amarillo Sauce - Crema de Ají, en dyppelse/sauce med mayonnaise-agtig karakter
- Causa Rellena con Pollo, kylling og kartoffelmos med aji amarillo, lime, hvidløg m.v.
- Papa a la Huancaína : Kartofler med en chili-ostesovs ( Salsa a la Huancaína), som også fungerer fint til nachos eller andet.

Har du dyrket Aji Amarillo og har erfaringer du gerne vil dele, så benyt gerne kommentarmuligheden herunder.
Har du dyrket sorten og har egne billeder af blomst, frugt eller plante, som du gerne vil dele, håber jeg, at du vil kontakte mig enten ved at kommentere her eller bruge kontaktformularen under fanebladet "kontakt". 

2 Comments

BIRDS EYE BABY - CAPSICUM ANNUUM

21/8/2011

1 Comment

 
Picture
SORT: Birds Eye Baby
ART:    C. Annuum*
STYRKE: stærk
(U-)MODEN:  grøn ->  rød
PLANTESTR:  20-30 cm. i lille potte.
BLOMSTER: Hvide
FRUGTSTR: 0,75-1 cm.
DYRKNING: God til selv helt lille potte
ANVENDELSE:  Tørring og pulver, trods der skal mange til
OPRINDELSE: ?
ANDRE NAVNE:
ANDEN INFO: . fungerer godt til bonsai

Birds Eye Baby er en lille dværgplante på ca. 20-25 cm. i 1 liters potte, ca. 30 cm. i større potte. Planten sætter utrolig mange små dråbeformede opretstående chilier på ca. 0,75-1 cm. Chilierne starter mørkegrønne og modner til rød og er stærke.

Det er en plante, som kan anbefales varm til vindueskarm eller som et forskønnelsesindslag på en varm teresse.

*Chilien på billedet er købt med artsangivelsen Capsicum Annuum fra en anerkendt chilidyrker og frøsælger.  "Birds Eye" er dog en fællesbetegnelse for små opretstående chilier under capsicum frutescens (de små helt runde birds eye kan dog være C. annuum var glabriusculum en af de vilde arter). Planten ligner i bladform og størrelse også frutescens, mens blomsterne er svære at definere som enten frutescens eller Annuum. Spørgsmålet må stå åbent: Er dette - som navnet på sorten indikerer - en frutescens eller har nogen navngivet en capsicum annuum birds eye baby blot fordi det er en lille plante med opretstående chilier?

Har du dyrket Birds Eye Baby og har erfaringer du gerne vil dele, så benyt gerne kommentarmuligheden herunder.
Har du dyrket sorten og har egne billeder af blomst, frugt eller plante, som du gerne vil dele, håber jeg, at du vil kontakte mig enten ved at kommentere her eller bruge kontaktformularen under fanebladet "kontakt". 

1 Comment

SÁRGA CSERESZNYE - CAPSICUM ANNUUM

20/8/2011

0 Comments

 
Picture
SORT: Sárga Cseresnye
ART:    C. Annuum
STYRKE: Mild
(U-)MODEN:  grøn ->  orange
PLANTESTR: omk. 40-60 cm .
BLOMSTER: Hvide, lilla støvdragere,
FRUGTSTR:  runde ca. 2x2,5 cm (1,5x2)
DYRKNING: ok til vindueskarm, krukke på terrasse, og friland  - og selvfølgelig drivhus.
ANVENDELSE:  Frisk til salater, pynt.
OPRINDELSE: Ungarn
ANDRE NAVNE:
ANDEN INFO: .Er rimelig kulderesistent, obs. findes i forskellige styrker fra mild til medium stærk.  Udbytte medium.


 Sárga Cseresnye - som betyder yellow cherry på ungarnsk - er en sort under capsicum annum, I potte bliver planten ca. 40 cm. høj og får den godt plads op mod 60 cm. Planten sætter 1 frugt pr. vækstpunkt på mellem 1,5x2 til 2x2,5 cm. små runde mørkegrønne chilier, der modner til klar orange. De ligner orange hyben.

Det er en harmonisk plante og køn med sine små lysende velformede chilier.  I den milde variant smager den af gul peber med et meget lille hint af styrke.  I den forstand er den mere dekorativ end uundværlig i madlavningen - men den pynter fint i salater, relish eller sammen med syltede grøntsager i glas. 

Det er i øvrigt en plante, der anbefales til frilandsdyrking (dog gerne på et beskyttet sted)

Har du dyrket jaloro og har erfaringer du gerne vil dele, så benyt gerne kommentarmuligheden herunder.
Har du dyrket sorten og har egne billeder af blomst, frugt eller plante, som du gerne vil dele, håber jeg, at du vil kontakte mig enten ved at kommentere her eller bruge kontaktformularen under fanebladet "kontakt". 
0 Comments

JALORO (F1) - CAPSICUM ANNUUM

11/8/2011

1 Comment

 
Picture
SORT: Jaloro (kan være F1)
ART:    C. Annuum
STYRKE: som en jalapenos
(U-)MODEN:  hvidgul -> orange -> rød
PLANTESTR: I potte 40-50 cm.
BLOMSTER: Hvide med lilla støvdragere - 1 pr. vækstpunkt.
FRUGTSTR:  5,5-6,5 cm
DYRKNING: Drivhus - kan dyrkes i stor potte i vindueskarm.
ANVENDELSE: Som jalapenos
OPRINDELSE: USA, udviklet af Texas Agricultural Extension service, 1992.
ANDRE NAVNE: Jalapeno Jaloro F1
ANDEN INFO:Resistent overfor en række sygdomme, udviklet til "varme" klimaer.


Picture
Jaloro er den første "lyse" jalapenos, der går fra hvidgullig, til orange og sidst rød - et smukt farvespil over modningsperioden. Frugterne er ca. 5,5 - 6 cm. i længden og 2-2,5 cm. over skulderen med samme styrke som en jalapenos. . Planten er tæt, rigtbærende og det er en tidlig sort - kan dyrkes inde i potte, men vil meget gerne have enten stor potte eller plantesæk i drivhus for at vise sit potentiale. 

Jaloro er en specialdesignet jalapenos-type, udviklet fra sorterne fra sorterne AC2207, USDA PI 264280, Jalapeno L, Caloro. af B. Villalon, F.J Dainello og D.A. Bender fra Texas Agriculturan Extension Service.  Målet var at udvikle en hårdfør, rigt bærende chili til dyrkning  Texas, New Mexico og Californiens klimaer. Sorten kom på markedet i 1992, sætter blomst helt op til 36-38 grader og er resistent overfor en række sygdomme: Texas isolates of Tobacco Mosaic Virus, Tobacco Etch Virus, Potato Virus Y, Tobacco ringspot Virus, Cucumber Mosaic Virus.

Har du dyrket jaloro og har erfaringer du gerne vil dele, så benyt gerne kommentarmuligheden herunder.
Har du dyrket sorten og har egne billeder af blomst, frugt eller plante, som du gerne vil dele, håber jeg, at du vil kontakte mig enten ved at kommentere her eller bruge kontaktformularen under fanebladet "kontakt". 

1 Comment

CHENZO F1- CAPSICUM FRUTESCENS

10/8/2011

1 Comment

 
Picture
SORT: Chenzo F1
ART:    givetvis C. frutescens (evt. C. Annuum)
STYRKE: ca. 45.000 SHU
(U-)MODEN:  grøn ->  sort -> rød
PLANTESTR: omk. 35-40 cm i potte, plantesæk omkring 50-55 cm. 
BLOMSTER: Hvide med lilla kanter og lilla støvdragere,
FRUGTSTR:  3,5-4,5 cm
DYRKNING: God til vindueskarm, krukke på terrasse
ANVENDELSE: God til frisk brug og tørring
OPRINDELSE: Udviklet af vegetalis (tidligere floranova)
ANDRE NAVNE:
ANDEN INFO:

Picture
Chenzo F1 er en dværgchiliplante udviklet af vegetalis (UK), der kom på markedet i 2008. Planten bliver omkring 35-40 cm. høj i potte og busker meget ud af (næsten som højden). Planten er rigt bærende og sætter 3,5 til 4,5 cm. lange nedad-hængende chilier, der starter grønne, ved kraftig sollys udvikler sig til sorte og herefter røde.

Chilierne er omtrent 45.000 SHU og ligner på sin vis  en mini-jalapenos (dog lidt mere spidse). Det er en rigt bærende plante, som er designet til det "kolde" engelske klima.

Bladene er små og mørkegrønne, løvet tæt som typisk for de chiliplanter specielt udviklet til gartneri- og planteskolesalg til vindueskarmdyrkning og terrasse.


Har du dyrket chenzo og har erfaringer du gerne vil dele, så benyt gerne kommentarmuligheden herunder.
Har du dyrket sorten og har egne billeder af blomst, frugt eller plante, som du gerne vil dele, håber jeg, at du vil kontakte mig enten ved at kommentere her eller bruge kontaktformularen under fanebladet "kontakt". 



1 Comment

CHEYENNE - CAPSICUM FRUTESCENS ?

5/8/2011

5 Comments

 
Picture
SORT: Cheyenne
ART:    C. frutescens
STYRKE: ca. 40.000 SHU (dog forskel på varianterne)
(U-)MODEN:  grøn ->  orange
PLANTESTR: omk. 30-40 cm i potte.
BLOMSTER: Hvide, lilla støvdragere,
FRUGTSTR:  4-5 cm (dog mere i visse varianter).
DYRKNING: God til vindueskarm, krukke på terrasse,
ANVENDELSE:
OPRINDELSE: Udviklet af Floranova (nu Vegetalis) - registreret år 2000.
ANDRE NAVNE:
ANDEN INFO: . Tidlig / Hurtigvoksende sort. Obs. kan være F1.

Picture
Cheyenne er en tæt busket chiliplante, der sætter stærke mørkegrønne chili, der modner til orange - ikke at forveksle med cayenne, som er en helt anden sort.
Cheyenneplanten har "dværgvækst" og bliver ikke mere end omkring 35-45 cm. høj i potte, men planten busker meget ud af. Bladene er mørkegrønne, 5 cm (7-9 i 5 l. potte eller større) og blomsterne hvide med lilla støvdragene.

Cheyenne er en tidlig sort, som er nem at dyrke i vindueskarm eller på terrasse i potte. En rigtig god begynderplante, hvis man er til de stærkere (men ikke urimelig stærke chilisorter).

Den fungerer fint i sammenkogte retter, kan tørres (selvom den ikke er helt tyndkødet) og fryses. Smagsmæssigt en typisk stærk chili uden særlige karakteristika (såsom krydret, parfumeret eller frugtig), men rummer ved opvarmning sødme ud over styrken.

Cheyenne er en af de chilisorter, som ofte findes i engelske, tyske og skandinaviske plantecentre og gartnerier.
Sorten findes dog i forskellige varianter og fællestrækkene er dværgvæksten og de klare orange stærke chilier.

Men cheyenne er registeret d. 30.05.2000 med "breeders right" af Floranova (nu Vegetalis), ansøger Hamer Bloemzaden BV, Hendrik Ido Ambacht, Netherlands og med angivelsen C. Frutescens, som beskriver den således:

"C. frutescens, plantestr. højde 30 cm. - en kompakt chili med orange mediumstærke orange chili. ca. 40.000 shu".

Andre varianter, som florerer (og hvor de sidstnævnte synes at være C. annuum) er:

- Billederne herover er fra en planteskole chili, hvor chilierne er 4-5 cm. i længden, ca. 2 cm. brede over skulderen, buttede og spidser til.
- En anden variant har mere rektangulære 5-7 cm. lange chilier med folder. "Spidsen" af chilien er stump, nærmest afskåret (findes lignende med 7-10 cm).
- Herudover er en variant, med 7-10 cm. lange chilier, der er formmæssigt er glatte, trekantede og spidser til, som en lille gulerod.

Jeg har en formodning om, at denne variation ikke blot er typisk navneforvirring, men kunne stamme fra, at cheyenne som dværgchiliplante af Floranova er en fremelsket F1-sort, hvorfra der er taget frø. Over tid har senere generation med lignende træk i styrke plantevækst og chiliernes farve valgt, mens forskelligheder i chiliens form og størrelse er fremkommet.  
Herudover findes rundt om forvekslinger med cayenne (evt. stavefejl) og nogle har måske blot syntes at de orange chilier lignede Floranovas cheyenne.

Som afsluttende note, så ligner ingen af de cheyenne jeg har set chilier hørende under C. frutescens, men alle C. annuum. Dette kan skyldes, at udviklerne hører til den skole, der betragter C. annuum og C. frutescens som en og samme art.






Tak til Kenneth Autzen fra facebook-gruppen Scoville Passion - for god erfaringsdeling om sorten og for billeder!.

Har du dyrket cheyenne i en af de variationer, der ikke er billeder af, vil jeg meget gerne have lov til at bruge et par billeder og håber du vil kontakte mig enten ved at kommentere her eller bruge kontaktformularen under fanebladet "kontakt". 




5 Comments

BLACK PEARL - CAPSICUM ANNUUM

26/6/2011

2 Comments

 
Picture© The United States National Arboretum
SORT: Black Pearl
ART:    C. Annuum
STYRKE: Stærk
(U-)MODEN: sort ->  rød
PLANTESTR: omk. 35-45 cm i potte*.
BLOMSTER: Lilla, lilla støvdragere, 6-8 pr. vækstpunkt.
FRUGTSTR:  Ærtestørrelse
DYRKNING: God til vindueskarm, krukke på terrasse, kræver fuld sol for at udvikle den mørke/sorte farve fuldt ud. .
ANVENDELSE:
OPRINDELSE: USA
ANDRE NAVNE: PI 636324 PVPO
ANDEN INFO: .Plant Variety Protection Number: 200500020, udstedt for 20 år
d. 29.09.2006

PictureBlack Pearl inden farveudviklingen
Black Pearl er en ganske usædvanlig chilisort, som er svær at stå for og som er meget egnet til vindueskarm, da den er smuk og velformet selv i lille potte (1-2 liter).

Den udvikler næsten helt sorte blade, som er grønne i de tidligere faser, som vist på billedet til venstre. Løvet mørkner,  når planten får rigeligt sol, hvilket er en nødvendighed for farveudviklingen. Den har klaser af opretstående små sorte skinnende chilier på størrelser med ærter, der modner til rød. 

Det er en lille opretvoksende sort, der tætner og busker naturligt ud over vækstsæsonen. Den bliver oftest 35-45 cm og næsten ligeså bred. men kan under lange vækstperioder med varme forhold vokse sig næsten dobbelt så høj.

Picture
Black Pearl er en ornamental, som blev introduceret på det amerikanske marked i 2005. Det er den første ornamental udviklet med sorte blade.

I 2006 løb sorten af med prisen "All America Selections Winner" i gruppen "Flower Award Winner". Kultivaren er udviklet af Dr. John Stommel, USDA, Vegetable Laboratory og Dr. Robert J. Griesbach, U.S. National Arboretum. Den er resultatet af en krydsning af "Royal Black"  en busket chilisort med lilla løv og en grønløvet chilisort med med små runde chilier (86-Arb-1).



2 Comments

AJI BENITO, CAPSICUM BACCATUM

7/4/2011

0 Comments

 
Picture
SORT: Aji Benito
ART:    C. Baccatum
STYRKE: 5 -  middelstærk
(U-)MODEN: lysegrøn ->  rød
PLANTESTR: omk. 40-50 cm.
BLOMSTER: Hvidlige med corolla spots. Støvdragere/-knapper gullige.
FRUGTSTR: Aflang ca. 5 cm.
DYRKNING: Drivhus, varm terrasse/altan
ANVENDELSE: Frugtagtig aroma, tørring, frysning mv.
OPRINDELSE: Bolivia
ANDRE NAVNE:
ANDEN INFO: .

Picture
Aji Benito er en boliviansk middelstærk chili med tydelig baccatum-frugt-noter og duft.  Planten er letløvet og busket med en tendens til at se en smule utrimmet og småranglet ud, da grenene har svært ved at bære sig selv med chiliernes fremkomst.  Men det er en forholdsvis produktiv plante og med en skøn smag, der samtidig også er tidlig i forhold til mange baccatummer.
Dyrkes Aji Benito i potte, skal den helst op i minimum 3 liter, gerne 5-7 og støttes i væksten med plantepinde eller opbinding.
Chilierne er aflangt buttede ofte afsluttende dråbeformet i spidsen ca. 5-6 cm. lange.

Der findes dog også en variant, der afviger fra ovenstående ved at have smallere chilier under navnet aji Benito- som dog efter mit vidende ikke er udbredt i Danmark


0 Comments
<<Previous

    UNDER OPBYGNING

    Sorterne beskrevet her er alle afprøvet/dyrket af mig selv eller andre chilientusiaster, der har budt ind.
    Vær opmærksom på, at chiliers smag og styrke opleves forskelligt fra person til person, og vækstbetingelser har betydning for f.eks. plantestr., modningstid, antal frugter m.v.

    SORTER

    All
    A
    Art Annuum
    Art Baccatum
    Art Chinense
    Art Frutescens
    B
    C
    Friland
    God Til Vindueskarm
    H
    J
    Middelstærke
    Milde
    O
    S
    Stærk
    Y

    RSS Feed

Powered by Create your own unique website with customizable templates.