ALT OM CHILI
  • CHILI
  • ARTER
  • STYRKE
  • DYRKNING
  • PROBLEMER
  • OPBEVARING
  • HISTORIE
  • BLOG
  • SORTER
  • LINKS & LITTERATUR
  • KONTAKT
  • ORDBOG - CHILI

AJI AMARILLO - CAPSICUM BACCATUM

22/8/2011

2 Comments

 
Picture
SORT: Aji Amarillo   
ART:    C. baccatum
STYRKE: Fra rimelig mild til medium 3-6
(U-)MODEN:  grøn ->  orange
PLANTESTR:  60-90 cm.
BLOMSTER: Hvide med gulliggrønne aftegninger/pletter
FRUGTSTR: ca. 5 cm (nogle 7-10 cm. og slanke)*
DYRKNING: Drivhus, friland eller stor potte på terasse/altan.
ANVENDELSE:  Tørring, chilipasta, salsa, saucer, chilimayonnaise m.v.
OPRINDELSE: Peru
ANDRE NAVNE: Aji verde, Aji escabeche,, Aji Yellow, PI 152234/CGN 17015, PI 152217
ANDEN INFO: Findes i forskellig udseende og styrke.

Aji Amarillo er fra Peru og er uundværlig både i det traditionelle og moderne peruvianske køkken. Aji Amarillo betyder blot gul chili, og derfor er det ikke underligt, at aji amarillo findes i forskellige udgaver.

Til gengæld er det noget overraskende, at et fællestræk hos aji amarillotyper er,: De modner til orange. Et andet fællestræk  er, at de hører under arten Capsicum baccatum. Det ses tydeligt på deres hvide blomster med karakteristiske gulliggrønne aftegninger.. Plantevæksten hører også under den mest sædvanlige baccatumvækst: Høje planter, der er lette i løvet - en plante. der som oftest skal støttes med plantepinde eller opbinding, og gerne vil have en stor potte eller plantesæk. Den er derfor ikke rigtig velegnet til vindueskarm.

Planten giver et utrolig stort udbytte.

Aji Amarillotyperne er også kendetegnet ved at være meget aromatiske, frugtagtige og med en underliggende sødme, der nærmest kan beskrives som duft og og smag af blomsterhonning med et stærkt kick. De fleste Aji Amarillo ligger omkring 5-6 på styrkeskalaen (medium), men findes i mildere udgaver som f.eks. de aji amarillofrugter , der er afbilledet øverst, som ligger omkring 2-3.

Frugtstørrelsen er for de fleste aji amarillotyper aflange og tilspidsede omkring 7.- 10 cm , men op til 15 (f.eks. PI 152234/CGN 17015). Med andre ord, er de afbillede øverst ikke de mest almindelige i Peru/Syd- og Mellemamerika, men nok den flest har i Danmark, da denne type kan købes og er udbredt fra Toftegård Gartneri.


PI 152234 er indsamlet i Lima og doneret til den amerikanske frø-/genbank allerede i 1945. Denne hører til den aflange 7cm. type med en smule irregulære frugter (herfra får den hollandske genbank frøene, som får referencen CGN 17015 - det er altså samme frøkilde, som dyrkes og kultiveres sideløbende af de to genbanker). Selvsamme år modtager den amerikanske genbank endnu en amarillo-type med nærmest identiske træk, som får referencenummeret PI 152217.


I 1963 får den amerikanske frøbank igen Aji Amarillo frø; PI 290980 - denne gang indsamlet i Lima på et indiansk marked,. Men det er en helt knaldgul chili under sorten Capsicum chinense. Denne sort er ikke kendt og udbredt, men skulle du modtage frø fra PI 290980 vil denne sort altså adskille sig markant fra det beskrevne her både i form, udseende, styrke, smag osv.

AJI AMARILLO ANVENDELSE
Som nævnt er aji amarillo uundværlig i det peruvianske køkken - og har givetvis været det helt tilbage fra inkatiden.
Aji Amarillo paste anvendes i mange opskrifter og giver dels farve, dels smag og styrke til forskellige retter og saucer. Chilipastaen er i sin simple form alene kogte aji amarillo, der er blendet og konserveret, og som bruges til alternativ til friske aji amarillos, der sauteres kort i olie f.eks. med hvidløg og blendes til chilipasta.

Aji Amarillo bruges frisk til ceviche, til marinader, i salater, til salsa og fungerer også aldeles godt til tørring (husk at opblød tørrede chili i vand inden anvendelse). I tørret tilstand kaldes aji amarillo for "aji mirasol". Prøv eventuelt også at lade aji amarillo trække i honning - så kommer den frugtagtige aroma virkelig frem.

Nogle af de uundgåelige peruvianske klassikere med aji amarillo er:

- Ají Amarillo Sauce - Crema de Ají, en dyppelse/sauce med mayonnaise-agtig karakter
- Causa Rellena con Pollo, kylling og kartoffelmos med aji amarillo, lime, hvidløg m.v.
- Papa a la Huancaína : Kartofler med en chili-ostesovs ( Salsa a la Huancaína), som også fungerer fint til nachos eller andet.

Har du dyrket Aji Amarillo og har erfaringer du gerne vil dele, så benyt gerne kommentarmuligheden herunder.
Har du dyrket sorten og har egne billeder af blomst, frugt eller plante, som du gerne vil dele, håber jeg, at du vil kontakte mig enten ved at kommentere her eller bruge kontaktformularen under fanebladet "kontakt". 

2 Comments

AJI BENITO, CAPSICUM BACCATUM

7/4/2011

0 Comments

 
Picture
SORT: Aji Benito
ART:    C. Baccatum
STYRKE: 5 -  middelstærk
(U-)MODEN: lysegrøn ->  rød
PLANTESTR: omk. 40-50 cm.
BLOMSTER: Hvidlige med corolla spots. Støvdragere/-knapper gullige.
FRUGTSTR: Aflang ca. 5 cm.
DYRKNING: Drivhus, varm terrasse/altan
ANVENDELSE: Frugtagtig aroma, tørring, frysning mv.
OPRINDELSE: Bolivia
ANDRE NAVNE:
ANDEN INFO: .

Picture
Aji Benito er en boliviansk middelstærk chili med tydelig baccatum-frugt-noter og duft.  Planten er letløvet og busket med en tendens til at se en smule utrimmet og småranglet ud, da grenene har svært ved at bære sig selv med chiliernes fremkomst.  Men det er en forholdsvis produktiv plante og med en skøn smag, der samtidig også er tidlig i forhold til mange baccatummer.
Dyrkes Aji Benito i potte, skal den helst op i minimum 3 liter, gerne 5-7 og støttes i væksten med plantepinde eller opbinding.
Chilierne er aflangt buttede ofte afsluttende dråbeformet i spidsen ca. 5-6 cm. lange.

Der findes dog også en variant, der afviger fra ovenstående ved at have smallere chilier under navnet aji Benito- som dog efter mit vidende ikke er udbredt i Danmark


0 Comments

OMNICOLOR, CAPSICUM BACCATUM

27/3/2011

0 Comments

 
Picture
SORT: Aji Omnicolor
ART:    C. Baccatum
STYRKE: 8  -  stærk
(U-)MODEN: Hvid, lilla, orangegul, rød
PLANTESTR: omk. 50 cm. i potte
BLOMSTER: Hvidlige med aftegninger/corolla spots. Støvdragere/-knapper gullige.
FRUGTSTR: Aflang ca. 5 cm.
DYRKNING: Rigtig god til vindueskarm, drivhus og kan stå ude på varm altan/terasse.
ANVENDELSE: God til tørring, thai mad. Har mere styrke end egtl. smag
OPRINDELSE: Peru
ANDRE NAVNE: CGN 22141, PI 215739, CAP 689, Aji Omnicolor
ANDEN INFO: Ornamental, rigt bærende.


Picture
Omnicolor er en utrolig dekorativ baccatum, der første år former sig nærmest som et lille træ med en trækrone dækket af utallige flerfarvede stærke, tyndvæggede chilifrugter.  Det er en af mine personlige favoritter til vindueskarm.

Chilien går fra hvid, lilla (hvis den får stærk sollys), orangegul og til klar rød. Da planten sætter mange chilier vil chilier i forskellige modenhedsfaser pynte sideløbende gennem sæsonen.

Dette flerfarvede træk, kombineret med a) at planten starter med opretstående chilier, der dog i nogen grad tynges nedaf frem mod modning samt b) at planten begår sig vel i potte (bliver omkring 40-50 cm i højden) og c) har forholdsvist små blade, gør at den karakteriseres som en ornamental/pyntechili.


Picture
Hvide umodne frugter (startfarven)
Det er dog ikke en ornamental chili, sådan som mange forstår ordet. Den er nemlig ikke fremavlet til salg og vindueskarm, som pyntechilier/ornamentals normalt er og trods planten ikke bliver voldsomt stor, er det ikke en dværgplante som så mange andre ornamentals.  Denne sort er fra Peru og går langt tilbage her. Men er givetvis udbredt fra genbanken under United States Department of Agriculture, der fik frø tilbage i 1954 fra et market i  La Oroya, Peru.

0 Comments

    UNDER OPBYGNING

    Sorterne beskrevet her er alle afprøvet/dyrket af mig selv eller andre chilientusiaster, der har budt ind.
    Vær opmærksom på, at chiliers smag og styrke opleves forskelligt fra person til person, og vækstbetingelser har betydning for f.eks. plantestr., modningstid, antal frugter m.v.

    SORTER

    All
    A
    Art Annuum
    Art Baccatum
    Art Chinense
    Art Frutescens
    B
    C
    Friland
    God Til Vindueskarm
    H
    J
    Middelstærke
    Milde
    O
    S
    Stærk
    Y

    RSS Feed

Powered by Create your own unique website with customizable templates.