Dette er andet indlæg om krydsbestøvning. Her gås lidt mere i detaljen omkring teminologi og der gives eksempel på krydsbestøvning som forklaring på recessive og dominante gener.

Krydsningsterminologi
Der findes et par begreber og forkortelser, som man nærmest ikke kan undgå at støde på, når det kommer til krydsbestøvning.

Moderplante (P1) og Faderplante (P2): Moderplanten i en krydsning er planten, hvis støvfang i blomsten er bestøvet af pollen fra faderplanten.  P1 står for Parent 1 (moderplanten) og P2 står for Parent 2, som er faderplanten.

F1, F2 osv: Sår man frøene fra en krydsbestøvet blomst, får man et afkom/barn af fader- og moderplanten med blandede gener.De kaldes F1-planter. F1 er første generation af afkom (F = filius = barn/dreng). Når man så tager frø fra F1-planterne og planter dem, så er det 2. generation, dvs. F2-planter.

Genotype og fænotype: Genotypen er plantens gener/arveanlæg. Ved en krydsbestøvning vil planten have en sammensætning af P1 og P2 gener.  Lad os antage, at man krydser en plante med hvide blomster med en plante med lilla blomster. F1 vil have generne for begge, men selve planten vil blomstre med lilla blomster, fordi lilla er et dominant gen og hvid er et recessivt gen (tænkt eksempel).  Plantens fænotype er lidt forsimplet, det vi ser og plantens egenskaber, som både er et resultat af plantens gener og det omgivende miljø f.eks. nærings- og lysforhold f.eks. (se eksemplet nedenfor).

Recessive og dominante gener: er et udtryk for genernes gennemslagskraft. Recessive gener er vigende og vil ikke vise sig i fænotypen, hvis der er et tilsvarende dominant gen (som i eksemplet med hvide/lilla blomster).

Frøstabil: Er, når generne i en plante så at sige er ”ensrettet”, så der kun findes gener med samme egenskaber i den.  Afkommet vil altså være det samme og se ud på samme måde (ud over, at omgivelserne kan påvirke planterne). En plante er typisk frøstabil efter 7-8 generationer, men der kan være træk, der er stabile inden.

Eksempel
Det eksempel mange bruger er Mendels ærteblomst-eksperiment, da han netop med disse eksperimenter stod fadder for arvelighedslæren. Det er meget forsimplet, men giver til trods et godt billede af nedarvede egenskaber og krydsninger.

To rene planter har fuldstændig ens karakterer ud over, at en har lilla blomster en anden har hvide blomster. 



Planten har to alleler (genvarianter kan man kalde det), der definere blomsterfarven. P= dominant lilla og p= recessiv hvid.

P1  moderplanten har lilla blomster  PP (altså to dominante lilla alleler)
P2  faderplanten har hvide blomster pp  (to recessive hvide alleler)


Når moder- og faderplanten krydses og frøene sås, får man første generation F1-planter

F1 vil få Pp eller pP, da en allel fra hver af forældrene nedarves. Alle F1-planter vil derfor have lilla blomster fordi lilla er et dominant træk - selvom planten indeholder gener for hvide blomster også. Så genotypen indeholder hvid og lilla, men fænotypen er lilla.


F2 er næste generation. Her selvbestøver F1 vi har altså Pp+Pp, hvor en allel fra hver nedarves. Det kan give 3 forskellige geneotyper::


PP = Lilla  (Trækket er stabiliseret. For når PP-planten bestøver sig selv kan der kun komme PP ud af det)
Pp= lilla
pp = hvid  (Trækket er stabiliseret. For når pp-planten bestøver sig selv kan der kun komme pp ud af det)


Tager man frø af F2-planterne, der selvbestøver får man F3-planter, der kan give:
a) PP+PP = PP 
b) Pp+Pp = PP eller, Pp eller pp
c) pp+pp = pp


I eksemplet er der kun farvegenet, der adskiller sig på moder- og faderplanten. Krydser man chiliplanter i virkeligheden, så krydser man gener tilknyttet til farve, form på chilien, frøstørrelse, blomsterfarve, modningsfarve, størrelse på planten, forgreningsstrukturen på planten, styrken, blomster pr. vækstpunkt osv osv. Og for at gøre det endnu mere kompliceret så er det ikke kun et gen, der f.eks. styrer antal blomster.

Det, som man kan tage med fra eksemplet er, at selvom en krydsning ser ud på en bestemt måde (fænotypen), så vil den i de første mange generationer indeholder gener for alle mulige andre træk også (genotypen). Planterne i samme F-generation kan være vidt forskellige og deres afkom igen forskellige.

Næste - og nok sidste krydsbestøvningsindlæg i den kommende tid - kommer til at handle om, hvilke arter af chili, der kan krydse og jeg overvejer påbegynde en liste med, hvilke træk, der er dominerende/recessive ved krydsninger. Men det er et større arbejde, hvor listen vil skulle justeres over tid.

De næste par blogindlæg kommer til at handle om krydsbestøvning. Det første her lidt overordnet om krydsbestøvning og herefter ned i detaljerne omkring krydsbestøvning. .

Hvad er krydsbestøvning
Naturlig krydsbestøvning mellem forskellige sorter er ganske almindelige i chilipebre og derfor findes tusindevis af forskellige sorter – nogle selvfølgelig mere succesfulde end andre. 

Krydsbestøvning sker, når to forskellige sorter indgår i bestøvningen af en blomst. Dvs. pollen fra en type/sorts støvdragere overføres til en anden type sorts støvfang i blomsten. Selve chilien påvirkes ikke, hvis en blomst er krydsbestøvet. Men frøene i chilien fra netop den blomst  vil indeholde generne fra begge planter.

Når man så planter frøene fra den krydsbestøvede chili, så vil planten vokse op med andre egenskaber og udseende, som er svære at forudse og i flere generationer efter (når man så tager frø igen), vil planterne kunne blive vidt forskellige.

Hvorfor/hvorfor ikke krydsbestøve?
Kommercielt  retter krydsbestøvningen sig mod at skabe nye sorter, der er hurtige fra frø til frugt og giver stort høstudbytte eller som er sygdomsresistente. Det kan også være at skabe sorter, der nemt kan høstes med maskiner (f.eks. placeringen af chilierne på planten og identisk modningstidspunkt). For chilier er der den senere år i øvrigt også udviklet særlige ”ornamentals/pyntechilier”, der ud over at kunne spises, er gode som potteplanter og letsælgelige.

Som hobbydyrkere tager vi ofte selv frø af chilier.  Hvis der er insekter, der transportere pollen, så kan man altså risikere at sorterne krydser indbyrdes. Det kan give interessante planter og nogle eksperimentere selv med krydsbestøvning. Andre vil gerne holde deres sorter ”rene”.  Det er en smagssag.  Men det er nu spændende. På billedet ses f.eks. en krydsning med Bhut Jolokia, som en energisk og inspirerende chilielsker (Søren Friis) er i gang med at stabilisere. I stedet for de aflange rynkede bhut jolokia har han nu en orange, smukt formet, stærk som Bhut'en og samtidig frugtagtig krydsning med en appelsinaroma.

OBS: Køber du chilier og tager frø kan det være F1-frø. Det betyder lidt forsimplet, at planten indeholder andre gener end dem man ser og afkommet vil altså ikke være det samme, hvis du tager frø og kan i nogle tilfælde give sterile planter.

Hvor ofte krydsbestøver chilier?
I et studie af naturlig krydsbestøvning fandt Odland og Porter en krydsningsprocent på mellem 7.6 – 36.8 % med et gennemsnit på 16.5% i de forskellige arter i forsøget. Mens andre undersøgelser viser helt op til 68% krydsbestøvning. En lidt interessant sidebemærkning er, at en krydsbestøvningsundersøgelse viste insekter som bestøvningsagenter for chilier fordeler sig på 58% bier, fluer 13%, myrer 8%, hvepse (5%) og andre typer 16%. og at bierne var mest aktive om formiddagen på samme tidspunkt, hvor de fleste blomster springer ud  (Ahmet & Tanki:1994). Men der vil selvsagt være forskel afhængig af, hvor i verden og hvornår på året man befinder sig.   

I punkform er krydsbestøvningsprocenten bl.a. afhængig af:

• Det er ikke alle sorter, der krydser (lige godt) med hinanden.
• For sorter, hvor stigma/støvfanget er højere end støvknapper / blottet er der større sandsynlighed for krydsbestøvning end der, hvor stigma er lav og sidder gemt nede mellem støvdragerne (Anderson:556)
• Med antallet af bestøvningsagenter stiger chancen for krydsbestøvning.
• Jo flere sorter jo større krydsbestøvningschance, såfremt blomstringen sker på samme tidspunkt
• Hvis der er plantet barriere-sorter (der ikke kan krydsbestøve) mellem de forskellige sorter nedsættes krydsbestøvningschancen
• Hvis planterne er plantet i kvadrater/blokke sortsmæssigt i stedet for rækker nedsættes krydsbestøvningsrisikoen
• Hvis der tages frø fra midten af kvadraterne nedsættes krydsbestøvningsrisikoen
• Forskudt udplantning/blomstring mellem sorterne nedsætter krydsbestøvningsrisikoen.

Næste indlæg kommer til at gå mere i dybden med krydsbestøvningsterminologien.