I Danmark er vi ikke ligefrem kendt for vores spicy og krydrede køkken. Tværtom. Men ikke desto mindre har chili været dyrket i flere århundrede.

Den driftige konge og bygherre Christian d. IV er måske ophavsmanden til chiliens indtog i Danmark.

Kongen er en praktisk mand, der brænder for bygningsværker, arkitektur, skibsbygning, kvinder og alkohol. Direkte haveinteresseret er nok for meget sagt, men botaniske haver hører nu engang til tidens royale trends. I Syd-Europa er der allerede flere populære haver, de eksotiske planter indsamlet fra fjerne kolonier undersøges og fremvises.

Så i år 1600 donerer Christian IV et jordareal til Københavns Universitet til anlæggelse af den første danske Botaniske Have.

Universitets botaniske have skal dyrke danske lægeplanter, hvilket kongen ikke mener kan være en bekostelig affære. Så haven får ingen midler og passes af professorer fra universitet. Det modsatte gør sig derimod gældende, da det kommer til Kongens egen have, som anlægges ved hans nybyggede slot Rosenborg:

På foranledning af Cortiz Ulfeld, bliver botaniker og læge Otto Sperling i 1638 ansat som læge ved Børnehuset i i København og

”derforuden have vi naadigst bestilt hannem at skal være vores Botanicus og have flittig Indseende med Haven ved vor Kioebsted, og  tilholde Urtegaardsmanden, at han sig beflitter at have alle de SimpUcia [lægeplanter], som gror dog i vore Lande, hvorfore Vi hannem have aarligen tilsagt 200 Rd. in Sp" (Lange,1919:336)**

Otto Sperling er en berejst herre med et stort netværk rundt om i Europa***.  Det trækker han veksler på, da haven skal opbygges. Han skriver blandt andet til sin tidligere arbejdsgiver Raadsherre Contarenus i Venedig og til en Gu il i elm o Boel i Lissabon efter frø, såvel som han tager til den kongelige Have ved Buen Retiro i Spanien. På ganske få år lykkes det Sperling at opbygge en imponerende plantesamling.. Mindst 1500 plantesorter er nævnt i hans værk ”Hortus Christianæus” fra 1642, hvor den nye haves indhold optegnes, heriblandt 14 forskellige sorter af chili.**** (Lange,1919:337). Plantelisten er givet af Paulli (1553) og herfra stammer nedenstående oversigt, med egne delvise oversættelser, for at give en fornemmelse af deres udseende:

• "Capsicum Americanum siliqu.oblong.tenuissima [siliqua = slank, oblong = lang, tenuissima = slank]
• Capsicum cornutum siliqua acuta [cornutum = hornet, acuta = med smal radius]
• Capsicum cornutum siliqua obtusiore [obtusiore = stumpt)
• Capsicum cordatum [cordatum = hjerteformet]
• Capsicum pyramidiale majus  [pyramidiale = pyramideformet,  majus =stor]
• Capsicum pyramidiale minus [minus = lille]
• Capsicum pyramidiale medium
• Capsicum fructu flavo majus [fructu =  frugt/produkt),  flavo =gul, blond]
• Capsicum fructu flavo minus
• Capsicum fructu flavo medium mucrone obtuse [mucrone = Spids ende, obtuse = stumpt]
• Capsicu oblong siliquis recurvis [recurvus = at bøje bagud, vende bagud]
• Capsicum pomiforme [Pomi = frugt, Form = form)
• Capsicum subrotundum
• Capsicum rotundum minimum [rotundum = rund]
• Capsicum fruticans. Pseudo – Capsicum Dodon****(Paulli, 1553: Index Plantarum-delen s. 13-14).

Selvom Otto Sperling er en respekteret som læge og botaniker, bliver hans fald netop de anbefalinger han fik med på vejen af Ulfeldt. Deres venskab betyder, at Otto Sperling falder i unåde hos den nye konge Frederik 3. I 1651 må han forlade Danmark og han anholdes og dødsdømmes i 1664 for højforræderi *****. Hans udrejse fra Danmark bliver tilsyneladende en stor del af Rosenborghavens endeligt. I hvert tilfælde i den "botaniske udgave" med både køkken- og lysthave, som Sperling stod for. Haven, som vi i dag kender under navet Kongens have, er siden gentagne gange tilpasset tidens havemode.

*Våbenskjolde for kong Christian IV og hans første dronning Anna Katrine af Brandenborg. Tavlen findes på Kompagniporten i Flensborg, Sydslesvig. Fra Wikimedia Commons, Bruger  VollwertBIT
**Litteraturhenvisningerne med fulde referencer findes under linket "litteraturliste" på denne hjemmeside
***Han blev født i Hamborg, hvor hans fader var rektor og studerede Botanik og Medicin. Hans Dr. Med-eksamen tog han i Italien i byen Padova, hvor en af Europas ældst bevarede botaniske haver blev grundlagt i 1545.
**** Otto Sperlings samling af planter har været usædvanlig i datidens målestok. Den nævnes af andre, som et særsyn med mange sjældne planter. Og Simon Paulli genoptrykker Otto Sperlings liste i sin ”Viridaria varia” fra 1653, mens Universitetshaven ikke nævnes.
***** Sperling  rejser til Sverige, hvor han ansættes som livlæge hos Dronning Christine. Året efter drager han videre til Tyskland og arbejder som læge. I 1664 anholdes han for majestætsforræderi og dømmes til døden. Han bringes til Kastellet og sidder fængslet i blåtårn med Leonora Christine indtil hans død i 1688 (Cold,1858: 75).

Chili har længe og bliver stadig den dag i dag benyttet medicinsk. Aztekerne og andre gamle indianske stammer knuste chili og brugte det til at afhjælpe tandpine (Sahagun 1961-1981:10:146)* og til at kurere smerter i siden. Til kraniebrud, til kolik og mindre flatterende til opsvulmethed i ansigtet: Her skulle ansigtet vaskes i urin i morgengryet og påsmøres stødt gul chili, når patienten gik i seng (sahagun:285-293). 

Europa
Med chiliens udbredelse i Europa fik apotekere og læger øjnene op for chiliens medicinske egenskaber. Allerede i 1500-tallet nævnes Capsicum/Piper Hispanum af den tyske læge og botaniker Valerius Cordus (1556)**. Ca. 40 år senere skriver den engelske John Gerard (1597) bl.a., at capsicum er godt for fordøjelsen, kan bruges ved hævelser omkring halsen og anvendes som middel mod bumser og knopper i ansigtet, hvis det påsmøres med honning. Men han advarer samtidig, at chili ikke kun har gode egenskaber. Det skulle eftersigende kunne slå hunde ihjel, hvis større mængder bliver indtaget.

Geoffroy & Ludwig (1762), skriver at chili er sætter gang i fordøjelsen og afhjælper luft i maven og nedbryder slim i maven. I 1800-tallet bruges chili blandt andet imod feber, øjenbetændelse, hudlidelser (Stephenson & Churchill, 1831)og som stimulerende middel til organer og lemmer, der har nedsat funktion f.eks. fra lammelser eller gigt (Good m.fl, 1813)

Danmark
Danmarks første officielle farmakope "Pharmacopoea Danica, regia autoritate collegio medico Havniensi conscripta" bliver  udgivet i 1786. Her nævnes chili ganske kort og forskellige navne oplistes:

"Piper Album. Heisser Pfeffer.
- Hispancum, Indicum, Jamaicense, Indian oder Spanischer Pfeffer" (s. 46)

I farmakoperne op gennem 1800-tallet kommer lidt flere ord på. F.eks. i udgaven fra 1826 (s.100), fremgår f.eks. navnene Piper, Indicum V. Hispanicum, Spansk og tyrkisk peber. Samtidig udvides med beskrivelser af karakteristika for chili, såsom chilien kommer fra det sydlige Amerika og  frugterne normalt er skarlagensrøde, skinnende, frøene glatte og blege og med en skarp intens smag. 

Sideløbende med farmakoperne udarbejdes mere detaljerede beskrivelser af, hvordan man kan anvende den spanske peber. Om end planten hovedsageligt anvendes til madlavning har lægerne fokus på, hvordan chili kan anvendes og suger viden til sig kolleger rundt om i verden. I  "Medicinsk Plantelaere for studerende Laeger og Pharmaceutiker" fra 1825 findes en beskrivelse af capsicum Annuum og Capsicum Baccatum. Omkring chiliens medicinske anvendelse står:

"Man anvender den ved en svækket Fordöjelse; ved Trykning i Hiertekulen af Gigt; ved Snue. Den bruges sielden som Lægemiddel; almindeligere derimod, som Tilsætning ved adskillige Retter; ved Nedsyltning af Agurker og fl. For at giöre dem skarpe og til at opvække Appetit. Udvortes har en Indusion vist sig virksom i Begyndelsen af den sorte Stær, nemlig: en Scrupel eller halv Drachme*** af spansk Peber- Pulver, overhændet med to til tre Unzer kogt Vand, efter det har staaet tolv Timer, igiennemsies det, hvoraf der kommer to til tre Gange om Dagen en Draabe i Ôiet; naar Betændelse viser sig, maae man opholde saalænge den varer og anvende derimod tienlige Midler" (Schumacher, 1825).

Og i "Ugeskrift for læger" (1862) deles erfaringer om, at chili kan benyttes mod delirium tremens:

"Dr. Kinnear i Pont-Royal paa Jamaika har som hospitalslæge havt riig leilighed til at gjøre Erfaringer om den kraftige Virkning af Capsicum annuum mod Delir. Tremens. Af pulveret anvendtes fra en skrupel til en Drachme i et Glas fortyndet Brændeviin hver fjerde Time, indtil der indtraadte Søvn.. Fernley bekræfter Nytten af dette Middel, som har har læst at kjende ved Dr. Foss, Overlæge ved Garnisonen i Cork. Han lader lave et Infus af to Skrupler Kajennepeber med 1 Pint (omtrent 2,5 Pægl) kogende vand, hvortil sættes Citronsaft og Sukker. Det drikkes koldt"(Ugeskrift for læger, 1862)


En lille krølle til chili som medicin idag
Capsaicin, som er det stof, der giver styrken i chili, bruges i dag  til muskelafspændende midler eller for smerter i muskler. Det bruges i betændelseshæmmende cremer, i kronisk smertebehandling og capsaicinbehandlinger har vist sig effektive til at nedsætte smerte forbundet med migræneanfald. Indenfor kræftforskningen er chili/capsaicin også i fokus. I forsøg har  capsaicin fået prostata-kræftceller hos mus til at slå sig selv ihjel og måske kommer vi i fremtiden til at se "chili-piller" som medicin, der skal forebygge prostatakræftcellers tilbagevenden (Sánhez et al, 2006, Mori A. et al 2006).

*Litteraturhenvisningerne med fulde referencer findes under linket "litteraturliste" på denne hjemmeside
**Her i et af hans appendix til Tysklands første farmakope (1543). Farmakoperne var inspireret fra araberne en udførlig liste af planter, udtræk og midler med en kort beskrivelse af de enkelte, så identiteten kunne fastslås. Ofte med appendiks med specificerede opskrifter.
***Skrupel = 1,24 g, Drachme = 3,73 g

I Danmark er vi ikke ligefrem kendt for vores stærke mad og det har da også været vanskeligt at finde ingredienserne til. Men i kølvandet på madprogrammer som Frilandshaven, Spise med Price og Camilla Plum er chilier blevet sat på dagsordenen.  Hvor chili før enten var synonymt med Tabasco, pulver eller den aflange røde friske chili fra supermarkederne, er bevidstheden om de mange sorter vokset. Men, hvor mange typer af friske chili kan man som almindelig forbruger få fat i?

I lørdags satte jeg mig for at finde ud af, hvor mange typer af chilipebre, jeg kunne finde. Valget faldt på Istedgade på Vesterbro. Her er fyldt med grønthandlere og et par asiatiske småsupermarkeder. På bedste amerikanske turistvis startede indkøbsturen på Københavns Hovedbanegård iklædt varmt tøj, et kamera og min mand, der nødtvunget var lokket med

TUREN NED AF ISTEDGADE.

Skråt overfor bagudgangen til venstre ligger den første grønthandler. Jeg er et stort smil. Her er de fineste småbulede grønne chilier i diverse størrelser og et røverkøb uden lige: 1 kg. 25 kroner.  Jeg lader en venlig tanke falde til de arbejdere, der må have fået 1 krone i timen for at høste i sol og med capsaicinbrændende hænder og åndedrætsbesvær. Tager kameraet frem, dokumenterer fundet og køber et par stykker og vælger en deroute fra Istedgade. Det første stykke til Gasværksvej er den lumre ende med hoteller og "turistattraktioner", til gengæld byder den lille omvej til Halmtorvet og tilbage igen på 2 grønthandlere og en thaibutik.

Allerede de tre steder begynder der at tegne sig et billede. De røde og grønne kendte chilier findes alle 3 steder og 2 af stederne kan jeg også få snitterne i thai-chili.  Tilbage på Istedgade og 5 grønthandlere senere begynder jeg at tvivle lidt på projektet. Jeg har minutiøst gennemgået varerne udenfor i alle og pligtfuldt været inde hvert sted og kigge nærmere. Alle steder er det samme udvalg. I et desperat forsøg forhører jeg mig hvert sted om, hvorvidt de tyrkiske pebre "sivri" nu er uden styrke. Jeg får den distinkte følelse af, at deres rungende "Nej", stiltiende er efterfulgt af "tossede dansker".

Jeg har nu næsten opgivet. Vi er faretruende tæt på Enghave Plads og nærmer og slutningen af Istedgade. Turen til Føtex fredag var mere succesfuld. Der var både grønne Jalapenos og Rawitt ud over thai og klassikeren. Men så vender lykken indenfor 20 meter finder jeg vi tre nye sorter.

I thaisupermarkedet er der thaichilier i massevis, men også hvad der virker til at være en kæmpemutant at den klassikerchilien beskrevet på pakken som "Red Big Chilli". Det er en femkrone, der ligger på billedet. Ikke et skidt fund.

Ved den aller sidste grønthandler inden Istedgade slutter, var den skønneste rodebunke af gule og røde "hollandske chilier". Grønthandlerdamen måtte have fat i sin mand, da jeg spurgte til sorten. Habanero løs det. Der var da også et par enkelte helt typiske dog røde habaneroer imellem. Men resten er godt nok de mest pudsige habanaro jeg har set :)

De er 5-6 cm. i længden og 4-5 cm i bredden og mere scoth bonnet-formede end habaneroformede (Hvis man kigger på det øverste billede i dette blogindlæg, så er der en rød habanero nederst i højre hjørne. Mens de gule og røde habaneroer er øverst til venstre). Måske sorten habanero big sun eller en sætlig hollandsk F1?

Alt i alt en udmærket tur med et afkast af 6 eller 7 forskellige typer af chili + 2 ekstra fra Føtex. Næste år må jeg gentage eksperimentet og forhåbentligt er sortimentet udvidet endnu mere :)

Ingredienser
1. dl. hvidvinseddike
1 1/4 dl. sukker
1/2 dl. vand

2 friske røde chilier fintsnittede.(he- alternativt 1 spsk. tørrede chiliflager.
1 stort fed hvidløg fintsnittet
1 spsk. fiskesovs
2 spsk. sherry



Fremgangsmåde:
Kog eddike, sukker og vand ind til sirup. Sluk og kom sherry, chilipeber og hvidløg i og smag til med fiskesovs. Køl af.

Chilisaucen har godt af at trække til dagen efter (og kan holde sig i uger i køleskabet). Hvis det skal gå lidt tjept, kan man komme dobbelt tørrede chiliflager. Lade den trække ca. 1/2 time og si nogle af chiliflagerne fra, hvis man synes.