Efter hans død opkaldes den efter ham, Capsicum Rabenii.
Lensgreve Frederik Christian Raben bor i 1800-tallet på Christiansholm (Ålholm slot på Lolland). Her omgiver han sig med en af datidens mest imponerende haver, som rummer over 1500 forskellige arter og hans botaniske interesse afspejles i det veludbyggede bibliotek.
F. C. Raben er en af de adelige, som i kølvandet af Linné nærmest bliver manisk samler.
Han er en ildsjæl og passioneret både når det kommer til samlinger af både sten, mineraler, sommerfugle, udstoppede fugle, konkylier og planter. En passion han forfølger på sine mange rejser - bl.a. til Island, Frankrig Marokko, Spanien, Wien, Grønland og Brasilien.
Rejsen til Brasilien bliver hans sidste. Han dør i Rio de Janeiro i 1938. Men hans Brasilianske herbarium er allerede omfangsrigt. Det består ved hans død af omkring 1300 typer fordelt på op i mod 3000 eksemplarer - hvoraf han nok har byttet og købt sig til nogen (Ryding, 2002).
Den stærke chili med de små opretstående frugter er af de planter, som Raben indsamlede på sin tur. Raben navngiver ikke selv denne chili. Efter hans død bliver hans samlinger sat til salg, men den Brasilianske samling synes ikke at blive opkøbt 1). I stedet spredes den over tid, og den tyske tyske botaniker Otto Sendtner (f. 1813 - † 1859) får nys om planten. Han navngiver den som arten Capsicum Rabenii (Malling, 2002).
Senere viser det sig godt nok - som ved mange at de tidligt indsamlede chilier - at der ikke tale om en "god art", men at det nok er en Capsicum frutescens.
Ikke desto mindre en spændende lille flig af chiliens danske historie - og ikke mindst et vindue ind i et underbelyst stykke danmarkshistorie om de adelige samlere og deres betydning.
_____________
1) {{Information |Description=Ejer af Ålholm (grevskabet Christiansholm) 1791-1838 Owner of Ålholm, Denmark 1791-1838 |Source=Det kongelige Bibliotek (Royal Danish Library) |Date=2010-01-17 |Author=Erik Damskier |Permission=GNU Free Documentation License | Wiki
2) Botanisk Museeum er i 1996 kommet i besiddelse af Rabens Herbarium - eller rettere dele af det. Resten er fordelt til botanikere og en stor del er i Belgium på museeum.
Kilder:
Malling, Gerd (2002): "Ålholm-grevernes samlinger - et essay om naturhistorie og modernitet", Fortid og Nutid s. 83-102.
Ryding, Oluf (2002) "Count F.C. Rabenøs Brzilian herbaria", TAXON 51, may 2002 369-396