Pimenton de la Vera Billede fra Wiki, user Doalex Piménton de la Vera er Spaniens røde gul - røget paprika, og er et af de capsicumprodukter som har fået tildelt beskyttet oprindelses betegnelse af EU (læs mere om beskyttede oprindelses- og geografiske betegnelser her)
Paprikaen fås i 3 varianter: mild, mellemstærk (bittersød) og stærk og det er et krav, at både chili og produktionen af paprikaen foregår i naturområderne La Vera, Campo Arañuelo, Valle del Ambroz og Valle del Alagón i fra den Nordlige del af provinsen Cáceres. Et område beliggende ved foden af Sierra de Gredos, hvor jorden er løs og saltfri.
Der er også særlige krav til de capsicums, der benyttes. Minimum halvdelen skal være af sorter under Ocales-gruppen, mere specifikt Jaranda, Jariza og Jeromin) eller Bola-sorten (La ñora). Peberfrugterne / chilierne røgtørres sagte over egetræsbål i mellem 10-15 dage. Herefter males de i områdets møller på stenkværne.
Paprikaen fås i 3 varianter: mild, mellemstærk (bittersød) og stærk og det er et krav, at både chili og produktionen af paprikaen foregår i naturområderne La Vera, Campo Arañuelo, Valle del Ambroz og Valle del Alagón i fra den Nordlige del af provinsen Cáceres. Et område beliggende ved foden af Sierra de Gredos, hvor jorden er løs og saltfri.
Der er også særlige krav til de capsicums, der benyttes. Minimum halvdelen skal være af sorter under Ocales-gruppen, mere specifikt Jaranda, Jariza og Jeromin) eller Bola-sorten (La ñora). Peberfrugterne / chilierne røgtørres sagte over egetræsbål i mellem 10-15 dage. Herefter males de i områdets møller på stenkværne.
Klosteret i Yueste, billede fra wiki Historien bag La Veras paprika
Dyrkningen af peberfrugt i La Vera går tilbage til det 16. århundrede, hvor St. Hieronymus' ordenens munke dyrkede dem i deres kloster i Yuste (Cuacos de Yuste, Comarca de La Vera)* og skabte paprika som krydderi og til konservering af kød (a la chorizo)
Og måske er netop dette kloster, det første sted i Europa, hvor capsicum blev dyrket. Historien går, at Columbus netop hjemvendt i 1493 fra sin første rejse til ”den ny verden” besøgte Santa Maria de Guadalupes Kongelige Kloster i Cáceres-provinsen. Det siges, at Columbus gav St. Hieronymus-munkene frø, som straks efter begyndte dyrkningen i klosteret i Yuste og de gennem forædlingsarbejdet siden er blevet tilpasset de lokale forhold, herunder er styrken nedbragt og en af sorterne, Bola-sorten er fremavlet til sin runde form - eventuelt helt eller delvist i samarbejde med et broderkloster i Murcia-provinsen (La Nora).
Der skorter ikke på store ord og flere (røver-?) historier omkring paprikaen i La Vera. ¨Der er endda royale referencer.
Frans den V, konge af Spanien og Kejser af det tysk-romerske rige, abdicerede i midten af 1500-tallet og trak sig tilbage til Yusteklosteret, hvor han endte sine dage. Det siges, at kejseren var særligt begejstret for paprikaen og serverede den for sine gæster, herunder sin søster Maria af Østrig/Ungarn, som bragte krydderiet med tilbage til Ungarn - og voila så var der Gullasch*.
Den industrielle produktion af paprika påbegyndtes i øvrigt allerede i det 17. århundrede, men tog for alvor fart i midten af det 18. århundrede, hvor de tørrede frugter blev malet i hydrauliske melmøller. Og siden er det blevet et kendetegn for området og dets køkken.
Dyrkningen af peberfrugt i La Vera går tilbage til det 16. århundrede, hvor St. Hieronymus' ordenens munke dyrkede dem i deres kloster i Yuste (Cuacos de Yuste, Comarca de La Vera)* og skabte paprika som krydderi og til konservering af kød (a la chorizo)
Og måske er netop dette kloster, det første sted i Europa, hvor capsicum blev dyrket. Historien går, at Columbus netop hjemvendt i 1493 fra sin første rejse til ”den ny verden” besøgte Santa Maria de Guadalupes Kongelige Kloster i Cáceres-provinsen. Det siges, at Columbus gav St. Hieronymus-munkene frø, som straks efter begyndte dyrkningen i klosteret i Yuste og de gennem forædlingsarbejdet siden er blevet tilpasset de lokale forhold, herunder er styrken nedbragt og en af sorterne, Bola-sorten er fremavlet til sin runde form - eventuelt helt eller delvist i samarbejde med et broderkloster i Murcia-provinsen (La Nora).
Der skorter ikke på store ord og flere (røver-?) historier omkring paprikaen i La Vera. ¨Der er endda royale referencer.
Frans den V, konge af Spanien og Kejser af det tysk-romerske rige, abdicerede i midten af 1500-tallet og trak sig tilbage til Yusteklosteret, hvor han endte sine dage. Det siges, at kejseren var særligt begejstret for paprikaen og serverede den for sine gæster, herunder sin søster Maria af Østrig/Ungarn, som bragte krydderiet med tilbage til Ungarn - og voila så var der Gullasch*.
Den industrielle produktion af paprika påbegyndtes i øvrigt allerede i det 17. århundrede, men tog for alvor fart i midten af det 18. århundrede, hvor de tørrede frugter blev malet i hydrauliske melmøller. Og siden er det blevet et kendetegn for området og dets køkken.
Køkkenet i ”de la Vega”
Køkkennet i de la Vera er kendt for deres brug af det regionale paprika og bruges især i de traditionelle retter med ged og lam. Men også i tilbehør og traditionel "bondemad" findes genfindes og "forherliges" capsicums, f.eks. i retterne:
Cordero sansero, "stuvet" lam med kartofler, gulerødder og selvfølgelig paprika
Zorongollo, en salat af grillede peberfrugter, tomater og hvidløg i en olie-eddikedressing.
Patatas aborregás, en kartoffelgryderet, hvor kartofler ristes med hvidløg, løg, eventuelt chorizo og laurbær (og/eller oregano) og tilsættes boullion eller vand og vigtigst sød eller mellemstærk paprika.
Migas, som er traditionel ”bondemad” af daggammelt brød opblødt i vand med hvidløg, paprika, olivenolie og f.eks. spinat, som ofte serveres som tilbehør til kød.
Hvis turen går til La Vera
Skulle din vej slå forbi egnen har paprika og dyrkningen af capsicum på egnen sit helt eget lille museum ” El Museo del Pimentón”, som ligger på Plaza Mayor i Jaraiz de la Vera i den historiske bygning biskop Manzano's Palads.
Eller måske er en vandretur gennem dalene og med udsigt over capsicummarkerne i Frans d. V's fodspor interessant, eventuelt krydret med deltagelse i "tobak- og paprikafestivallen", som afholdes medio august hvert år i Byen Jaraiz de la Vera.
Pimenton de la Vera i Danmark
Det røde guld fra de la Vera er om ikke kendt, så ved at blive anerkendt og udbredt i Danmark. Det kan købes bl.a. fra Løgismose eller i Mad og Vin i Magasin, Torvehallerne samt i flere online shops.
Køkkennet i de la Vera er kendt for deres brug af det regionale paprika og bruges især i de traditionelle retter med ged og lam. Men også i tilbehør og traditionel "bondemad" findes genfindes og "forherliges" capsicums, f.eks. i retterne:
Cordero sansero, "stuvet" lam med kartofler, gulerødder og selvfølgelig paprika
Zorongollo, en salat af grillede peberfrugter, tomater og hvidløg i en olie-eddikedressing.
Patatas aborregás, en kartoffelgryderet, hvor kartofler ristes med hvidløg, løg, eventuelt chorizo og laurbær (og/eller oregano) og tilsættes boullion eller vand og vigtigst sød eller mellemstærk paprika.
Migas, som er traditionel ”bondemad” af daggammelt brød opblødt i vand med hvidløg, paprika, olivenolie og f.eks. spinat, som ofte serveres som tilbehør til kød.
Hvis turen går til La Vera
Skulle din vej slå forbi egnen har paprika og dyrkningen af capsicum på egnen sit helt eget lille museum ” El Museo del Pimentón”, som ligger på Plaza Mayor i Jaraiz de la Vera i den historiske bygning biskop Manzano's Palads.
Eller måske er en vandretur gennem dalene og med udsigt over capsicummarkerne i Frans d. V's fodspor interessant, eventuelt krydret med deltagelse i "tobak- og paprikafestivallen", som afholdes medio august hvert år i Byen Jaraiz de la Vera.
Pimenton de la Vera i Danmark
Det røde guld fra de la Vera er om ikke kendt, så ved at blive anerkendt og udbredt i Danmark. Det kan købes bl.a. fra Løgismose eller i Mad og Vin i Magasin, Torvehallerne samt i flere online shops.
RSS Feed
