En ting er, at man skal være hensynsfuld ryger og ikke genere sine artsfæller med sin osen. Men nu er det også gået op for mig, at tobak og chilier er en dødssynd. Ikke fordi nikotinen sætter sig eller osen genere dem, nej det er langt mere lumsk. Rygere må ikke røre ved chiliplanter!
Tobakmosaikvirus (TMV) er en af de virussygdomme, som kan ramme chilier. Det er ”et stavformet virus på ca. 300 nm×18 nm med en proteinkappe bestående af 2130 proteinenheder placeret i ca. 130 vindinger, som beskytter RNA-arvemassen. Tobakmosaikvirus forekommer i talrige stammer (smitteracer) […]. Det er uhyre stabilt og kan bevare smittefaren gennem mange år, fx liggende i tørre blade” (Den store danske*).
Tobakmosaikvirus hører under gruppen af ”tobamovira” og mindst 3 - ud over TMV - rammer chiliplanter, nemlig , Tomato mosaic virus (ToMV), Tobacco mild green mosaic virus (TMGMV) og Pepper mild mottle virus (PMMoV) (Wetter,1984*)
Vira kan overføres ”mekanisk” siges det, men mekanisk kan være med hænder, sakse potter eller andet udstyr, der er i berøring med planterne. Det er sørme også et virus, der kan være frøbårent. Ryger man, ja så kan både cigaret og pibetobak indeholde TVM, som så kan overføres.
Det lyder væmmeligt, ik? Og det er det. Symptomerne som den virusinficerede plante udviser kan variere afhængig af, hvilket vira og hvilken stamme viraet tilhører. Men symptomerne er særegne og inkluderer blandt andet forhøjninger på bladene/bulede blade/deforme krøllede blade, spættede blade i lys- og mørkegrønne toner (eller hvidlige pletter), deraf navnet mosaik. Chilierne kan modne ujævnt, er mindre end de burde være og høstudbyttet nedsættes. Hele planten kan inficeres og andre gange er det kun dele af planten (Goldberg. 1995*)
One, Two, Three -> TMV?
Som chilidyrker kan jeg kun sige: Det skidt skal jeg ikke have indenfor dørene. Derfor blev jeg også noget bekymret, da jeg på nettet faldt over den fængene punchline ”One, Two, Three -> TMV”. Det er en overskrift på et ”skoleforsøg” udviklet af Susan Plati, hvor igennem elever kan lære om om plantesygdomme. Kort fortalt isoleres TVM fra 2 knivspidser tobak fra forskellige mærker og indsætter det i planter. Selvom det er forsøg, ja så fortæller det, at der er en reel fare. Og når TMV ikke er den eneste tobamovira (om end det er den, tobak kan smitte med), så er smittefaren reel.
Plantedirektoratet orientere i september 2007 om de planteskadegørere, der kan forekomme i frø eller urenheder i frøpartiet i henholdvis Danmark og Europa. Her er både ”Pepper mild mottle virus” og ”Cucumber mosaic cucomovirus” (som også angriber chili) angivet til at findes både i Danmark og Europa, mens Tobacco mosaic Tobamovirus er i Europa, men ikke Danmark. Men de skriver samtidig også: ”specielt for drivhuskulturer kan du risikere at finde skadegørere, som ikke normalt forekommer i Danmark/Europa”.
Nu må jeg så hellere afsløre, at der ryges i vores hjem og vi er sluppet fri virussygdomme i vores chili i vindueskarm og på friland. Så problemet er i hvert tilfælde ikke så stort, at vi som hobbydyrkere, skal være utrygge på vores planters vegne. Men det er stadig godt at kende symptomerne på virussygdomme og følge de anbefalinger, der er forbundet med dem, hvis uheldet skulle være ude:
- Vask hænder inden du rører dine planter, hvis du har håndteret tobak
- Hvis du ser tegn på virussygdomme, så isolér planten med det samme, så det ikke breder sig
- Hvis en plante er inficeret, så skal potte og alt, der har været i kontakt med planten steriliseres
- Genbrug ikke jord fra en inficeret plante.
Lidt et sidespring, men ...
Historien om Tobacco Mosaic Virus, er historien om 3 markante videnskabsmænd: Tyskeren Adolf Mayer, Russeren Dimitri Ivanovsky og hollænderen Martinus Beijerinck. Det er en vigtig brik i historien om, hvordan virusbårne sygdomme blev opdaget.
Tyskeren Adolf Mayer, er den første der ud fra et mikrobiologisk perspektiv forsker i Tobacco Mosaic sygdommen. Han får æren af at have navngivet den i slutningen af 1870’erne og ikke mindst for at have påvist smittemuligheden mellem planter. Men vi skal frem til 1890’erne, før det egentlige gennembrud kommer fra to forskellige fronter.
Dimitri Ivanovsky præsenterer sine forskningsresultater ved forskningsakademiet i St. Petersborg, hvor han skriver ”the sap of leaves infected with tobacco mosaic disease retains its infectious properties even after filtration through Chamberland filter candles". Det banebrydende er opdagelsen af, at der er sygdomsagenter, der er mindre end, det filteret var lavet til at sortere fra, nemlig bakterier (Levine & Lustig, 1992 & Bos*).
Uafhængigt af og uvidende om Ivanoskys forskning, studerer Martinus Beijerinck Tobacco mosaic disease. Ca. 6 år efter Ivanoskys præsentation af sine resultater, offentliggør Beijerinck i 1999 sine opdagelser i artiklen ” Ueber ein Contagium vivum fluidum als Ursache der Fleckenkrankheit der Tabaksblitter”. Hans banebrydende opdagelser er, at sygdomsagenten kunne opformere sig i levende planter og at der måtte være tale om en ”contagium vivum fluidum”, levende smitte i opløselig form. Her skal jeg nok passe lidt på, for jeg skal ærlig indrømme, jeg ikke ved, om opløselig form i bør erstattes med væskeform. Under alle omstændigheder, så er netop diskussionen om virus er partikler eller ”opløselige” i mangel af den rette fagterm, omdrejningspunktet for en mangeårig debat, der først afsluttet i 1939 med den første endeligt ender med det første ”billede” taget med et elektonmikrospon af TMV i 1939 (Ibid). Så måske skal vi ikke bekymre os, om Tobacco Mosaic Virus, men i stedet glæder os over, at sygdomme inspirerede de 3 videnskabsmænd, der blandt andre, stod faddere for virologien.
*Litteraturhenvisningerne med fulde referencer findes under linket "litteraturliste" på denne hjemmeside
Tobakmosaikvirus (TMV) er en af de virussygdomme, som kan ramme chilier. Det er ”et stavformet virus på ca. 300 nm×18 nm med en proteinkappe bestående af 2130 proteinenheder placeret i ca. 130 vindinger, som beskytter RNA-arvemassen. Tobakmosaikvirus forekommer i talrige stammer (smitteracer) […]. Det er uhyre stabilt og kan bevare smittefaren gennem mange år, fx liggende i tørre blade” (Den store danske*).
Tobakmosaikvirus hører under gruppen af ”tobamovira” og mindst 3 - ud over TMV - rammer chiliplanter, nemlig , Tomato mosaic virus (ToMV), Tobacco mild green mosaic virus (TMGMV) og Pepper mild mottle virus (PMMoV) (Wetter,1984*)
Vira kan overføres ”mekanisk” siges det, men mekanisk kan være med hænder, sakse potter eller andet udstyr, der er i berøring med planterne. Det er sørme også et virus, der kan være frøbårent. Ryger man, ja så kan både cigaret og pibetobak indeholde TVM, som så kan overføres.
Det lyder væmmeligt, ik? Og det er det. Symptomerne som den virusinficerede plante udviser kan variere afhængig af, hvilket vira og hvilken stamme viraet tilhører. Men symptomerne er særegne og inkluderer blandt andet forhøjninger på bladene/bulede blade/deforme krøllede blade, spættede blade i lys- og mørkegrønne toner (eller hvidlige pletter), deraf navnet mosaik. Chilierne kan modne ujævnt, er mindre end de burde være og høstudbyttet nedsættes. Hele planten kan inficeres og andre gange er det kun dele af planten (Goldberg. 1995*)
One, Two, Three -> TMV?
Som chilidyrker kan jeg kun sige: Det skidt skal jeg ikke have indenfor dørene. Derfor blev jeg også noget bekymret, da jeg på nettet faldt over den fængene punchline ”One, Two, Three -> TMV”. Det er en overskrift på et ”skoleforsøg” udviklet af Susan Plati, hvor igennem elever kan lære om om plantesygdomme. Kort fortalt isoleres TVM fra 2 knivspidser tobak fra forskellige mærker og indsætter det i planter. Selvom det er forsøg, ja så fortæller det, at der er en reel fare. Og når TMV ikke er den eneste tobamovira (om end det er den, tobak kan smitte med), så er smittefaren reel.
Plantedirektoratet orientere i september 2007 om de planteskadegørere, der kan forekomme i frø eller urenheder i frøpartiet i henholdvis Danmark og Europa. Her er både ”Pepper mild mottle virus” og ”Cucumber mosaic cucomovirus” (som også angriber chili) angivet til at findes både i Danmark og Europa, mens Tobacco mosaic Tobamovirus er i Europa, men ikke Danmark. Men de skriver samtidig også: ”specielt for drivhuskulturer kan du risikere at finde skadegørere, som ikke normalt forekommer i Danmark/Europa”.
Nu må jeg så hellere afsløre, at der ryges i vores hjem og vi er sluppet fri virussygdomme i vores chili i vindueskarm og på friland. Så problemet er i hvert tilfælde ikke så stort, at vi som hobbydyrkere, skal være utrygge på vores planters vegne. Men det er stadig godt at kende symptomerne på virussygdomme og følge de anbefalinger, der er forbundet med dem, hvis uheldet skulle være ude:
- Vask hænder inden du rører dine planter, hvis du har håndteret tobak
- Hvis du ser tegn på virussygdomme, så isolér planten med det samme, så det ikke breder sig
- Hvis en plante er inficeret, så skal potte og alt, der har været i kontakt med planten steriliseres
- Genbrug ikke jord fra en inficeret plante.
Lidt et sidespring, men ...
Historien om Tobacco Mosaic Virus, er historien om 3 markante videnskabsmænd: Tyskeren Adolf Mayer, Russeren Dimitri Ivanovsky og hollænderen Martinus Beijerinck. Det er en vigtig brik i historien om, hvordan virusbårne sygdomme blev opdaget.
Tyskeren Adolf Mayer, er den første der ud fra et mikrobiologisk perspektiv forsker i Tobacco Mosaic sygdommen. Han får æren af at have navngivet den i slutningen af 1870’erne og ikke mindst for at have påvist smittemuligheden mellem planter. Men vi skal frem til 1890’erne, før det egentlige gennembrud kommer fra to forskellige fronter.
Dimitri Ivanovsky præsenterer sine forskningsresultater ved forskningsakademiet i St. Petersborg, hvor han skriver ”the sap of leaves infected with tobacco mosaic disease retains its infectious properties even after filtration through Chamberland filter candles". Det banebrydende er opdagelsen af, at der er sygdomsagenter, der er mindre end, det filteret var lavet til at sortere fra, nemlig bakterier (Levine & Lustig, 1992 & Bos*).
Uafhængigt af og uvidende om Ivanoskys forskning, studerer Martinus Beijerinck Tobacco mosaic disease. Ca. 6 år efter Ivanoskys præsentation af sine resultater, offentliggør Beijerinck i 1999 sine opdagelser i artiklen ” Ueber ein Contagium vivum fluidum als Ursache der Fleckenkrankheit der Tabaksblitter”. Hans banebrydende opdagelser er, at sygdomsagenten kunne opformere sig i levende planter og at der måtte være tale om en ”contagium vivum fluidum”, levende smitte i opløselig form. Her skal jeg nok passe lidt på, for jeg skal ærlig indrømme, jeg ikke ved, om opløselig form i bør erstattes med væskeform. Under alle omstændigheder, så er netop diskussionen om virus er partikler eller ”opløselige” i mangel af den rette fagterm, omdrejningspunktet for en mangeårig debat, der først afsluttet i 1939 med den første endeligt ender med det første ”billede” taget med et elektonmikrospon af TMV i 1939 (Ibid). Så måske skal vi ikke bekymre os, om Tobacco Mosaic Virus, men i stedet glæder os over, at sygdomme inspirerede de 3 videnskabsmænd, der blandt andre, stod faddere for virologien.
*Litteraturhenvisningerne med fulde referencer findes under linket "litteraturliste" på denne hjemmeside
RSS Feed
