ALT OM CHILI
  • CHILI
  • ARTER
  • STYRKE
  • DYRKNING
  • PROBLEMER
  • OPBEVARING
  • HISTORIE
  • BLOG
  • SORTER
  • LINKS & LITTERATUR
  • KONTAKT
  • ORDBOG - CHILI

EU-beskyttede capsicums - oprindelse og geografisk beskyttelsesbetegnelse

9/4/2012

3 Comments

 
PicturePiment d' Espellette, wiki

Jeg burde nok starte med at beklage den noget kedelige overskrift på dette indlæg "EU-beskyttede capsicums", som ikke umiddelbart signalerer interessant læsning for peberfrugt- eller chilidyrkere. Men bag disse kedsommelige ord gemmer sig både kulinariske egnsspecialiteter samt viden om særlige dyrknings- og røgningsmetoder af capsicum.  Og ikke at forglemme, så åbnes et historisk vindue på klem til capsicums ankomst og udbredelse i Europa.



Beskyttet oprindelses- eller geografisk betegnelses (hhv. BOB og BGB) tildeles kulinariske produkter, der stammer fra et afgrænset område eller land, og hvis kvalitet er afhængig af det geografiske miljø, herunder både naturlige og menneskelige faktorer.  Det være sig et unikt klima, eller særlige betingelser knyttet til fremstillingen af produktet, f.eks. at der kun må dyrkes på friland, at røgning skal foregå med eg, hvilke sorter, der må anvendes eller lignende.

Det er hovedsageligt produkter som paprika, grillede konserverede peberfrugter og enkelte tørrede capsicums. Til hver produkt knytter sig særlige capsicum-sorter, f.eks. er "Pimento de Herbón" padron-chilier, dyrket i området ved Herbónklosteret, der oprindeligt har dyrket og tilpasset sorten til det lokale dyrkningsmiljø og som gennem mange generationer har forestået forædlingsarbejdet. Piment d'Espelette er chili fra Espelette i det sydvestlige franske baskerland af sorten Gorria

I perioden 1996 til 2010 er BOB eller BGB tildelt 10 capsicum-produkter fra Spanien, 1 fra Frankrig, 1 fra Ungarn og 2 fra Frankrig.  Nedenfor findes en oversigt over de forskellige produkter, og på sigt vil hvert enkelt få tildelt et blogindlæg, hvor historie, anvendelse og produktionsbetingelser er beskrevet.

O Piménton de la Vera - røget paprika fra La Vera i Extremadura, BOB 22/08/2007

O Piment d'Espelette eller Piment d'Espelette-Ezpeletako Biperra - friske, tørrede eller paprika fra Frankrig, BOB  22/08/2002

O Pimiento del Piquillo de Lodosa - konserveret grillet peberfrugt fra den sydvestlige del af Navarra, BOB  21/06/1996

O Pimiento de Gernika - frisk capsicum med lidt eller ingen styrke fra baskerlandet, Spanien, BGB  01/12/2010

O Pimiento Asado del Bierza - konserverede grillede peberfrugter fra el Bierzo i provinsen León, BGB  11/03/2006

O Pimiento Riojano -  friske peberfrugter til konsum eller konservering fra Rioja Alta, R. Baja og R. Media, BGB  21/08/2004.

O Pemento de Herbón - friske peberfrugter med lidt eller ingen styrke, fra Galiciens atlanterhavskyst, BOB 05/08/2010

O
Pemento de Oimbra - frisk peberfrugt fra  Verín (i Ourense),  BGB 21/05/2010

O Pemento da Arnoia - frisk peberfrugt fra A Arnoia og sognet Meréns under Cortegada kommune, BGB 21/05/2010

O  Pemento do Couto - frisk peberfrugt fra Ferrol-området (i Coruña), BGB 24/02/2010

O Pimentón de Murcia - Paprika fra Bola-sorten dyrket i Murcia-området i Spanien.

O Peperone di Pontecorvo - Friske peberfrugter af sorten Cornetto di Pontecorvo dyrket i den italienske provins provinsen Frosinone,  BOB 13/11/2010

O Peperone di Senise - Peberfrugt fra de italienske kommerner Senise, Francavilla S.S., Chiaromonte, Valsinni, Colobraro, Tursi, Noepoli, Sgiorgio Lucano, Sant'Arcangelo, Roccanova, Montalbano Jónico og Craco, BOB 05/03/2004
BGB 02/07/1996

O Pimiento de Fresno-Benavente - ansøgning offentliggjort  01/02/2012

O Szegedi fűszerpaprika-őrlemény/Szegedi paprika - Ungarsk paprika fra Szeged-omradet,, BOB 04/11/2010

O Kalocsai fűszerpaprika örlemény - ungarnsk middelstærk og stærk paprika fra Kalocsai-omradet, ansøgning offentliggjort 
Picture
      

3 Comments
Preben Hedegaard link
15/4/2012 01:20:52 am

Meget interessant, hvordan støver du dog sådan noget op?

Hvad får de egentlig ud af det rundt omkring, naturligvis kan de bruge det i markedsføring, men mon det får det helt store betydning for de lokale procucenter?

Reply
Maria - Dyrk chili - alt om chili
16/4/2012 03:00:28 am

Hej Preben

Jeg var egentlig ude efter sortsbeskrivelser og historien bag Piment D' Espelette og fandt den oprindelige ansøgning til EU om beskyttet oprindelsesbetegnelse. Der var spændende læsning som førte til en gennemgang af EU-databasen for beskyttede geografiske indikatorer og lovgivningen omkrig det.

Der er ikke nogen tvivl om, at det har en stor og vægtig betydning markedsføringsmæssigt, som du nævner. Der er vindere og tabere i spillet, et kendt eksempel med stor betydning for danske og tyske producenter er Feta, som nu alene må komme fra Grækenland.

Det er ikke bare i EU-regi, at disse beskyttelsesbetegnelser er blevet et væsentlig tema. Der er flere og flere ikke EU-lande, som nu har vedtaget lovgivning, der giver mulighed for at tildele de særlige oprindelses/geografiske betegnelser. Forbrugerne er simpelhent villige til at betale mere for et produkt, hvor der er "garanti" for, hvor det stammer fra og en indikation af, at det derfor er af en særlig kvalitet.

I forhold til betydningen for lokale producenter, er det er meget relevant spørgsmål. For at sætte tingene på spidsen ville nogle nok sige, at det er et tveægget sværd, særligt i et fattigdomsperspektiv. Der kan være mange slagsider f.eks:

- Der stilles krav til bestemte produktionsmetoder, hvilket ikke alle lokale (små-)producenter har viden og ressourcer til at leve op til.

- Det kan give skævvridninger ift. lignende produkter dyrket uden for eller i andre egne, hvor markedet nu vælger netop efter oprindelsesbetegnelsen og branded og ikke efter pris og en måske endda bedre kvalitet.

- Man kan argumentere for, at det er de i forvejen "stærke" producenter og deres organisationer, der har de menneskelige, organisatoriske og økonomiske ressourcer til at ansøge og få tildelt betegnelserne, og at de ikke ressourcestærke har vanskeligt ved at få del i kagen såvel som ikke har ressourcerne til at gøre indsigelser, hvis de har et lignende produkt.

- Det kræver et velfungerende og effektive goverment/governancestrukturer i et land at opnå og hjælpe til både
en økonomisk gevinst, at få udviklet produktionsapparet osv.

- Jeg har ikke set undersøgelser (men har ikke søgt specifikt efter det), der viser hvordan den markedsmæssige værdi kommer både småproducenter, storproducenter eller grossisterne til gode.

Omvendt følger der ofte en række statslige eller "regionale" initiativer og strategier i kølvandet på ansøgningen om de beskyttede geografiske oprindelsesbetegnelser. Det være sig f.eks. tilbud om undervisning, hjælp til markedsføring og kampagner, evt. mulighed for at søge støtte til produktionsudvikling / køb af udstyr og forskningmidler til forbedring af produktet o.lign.

Der er helt sikkert rigtig mange aspekter - positive som negative - i forbindelse med de geografiske indikatorer, og de er givetvis forskellige afhængig af både land, region og det enkelte produkt.

Bedste hilsner

Maria

Reply
CostumeLook link
17/6/2015 01:16:33 am

I apologise, but, in my opinion, you are mistaken. I can prove it. Write to me in PM, we will discuss.

Reply



Leave a Reply.

    Blogger

    Passioneret chilifan

    Arkiv

    November 2013
    October 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2012
    October 2011
    April 2011
    March 2011
    November 2010
    October 2010
    September 2010
    July 2010

    Kategori

    All
    Chiliens Fysiologi Og Anatomi
    Chiliens Historie Etymologi Og Udbredelse
    EU Beskyttede Capsicum (produkter)
    EU-beskyttede Capsicum (produkter)
    Krydsbestøvning
    Opskrifter
    Såning
    Skadedyr Spindemider
    Små Historier Om Chili
    Sorter
    Svampe I Urtepotten
    Sygdomme Chiliplanter
    Verdens Stærkeste Chili
    Verdens Stærkeste Chili

    RSS Feed

Powered by Create your own unique website with customizable templates.