Det var ikke uden en vis portion national stolthed , jeg har fulgt konkurrence-spiseren den amerikanske “Erik the Red Denmark’s” bedrifter indenfor  chiliens verden.  Han fortæller, at han har danske aner og sætter en ære i det. Blandt andet derfor har han - som det hører sig til i konkurrencespisning på højt plan - taget dette vikingnavn. Og hans resultater lever op til det.

Erik the Red Danmark rangerer som nr. 7 på verdensranglisten indenfor konkurrencespisning og har i de senere år placeret sig blandt de aller bedste, når det kommer til at spise jalapenos på tid. Hans CV indbefatter f.eks. 6 deltagelser i La Costeña Jalapeño Eating Challenge, hvor han bl.a. har fortæret 147 Jalapenos på 15 minutter og 114 jalapenos på 8 minutter.

Denne spisende kæmpe har tydeligt hang til det stærke, men jalapenos er blot en af hans yndede spiser.

I 2007 til et velgørenhedsarrangement ”Groz-with-Gas-a-Thon” Seattle stod superspiseren overfor sin hidtil stærkeste udfordring: Først nedsvælgede Erik the Red Denmark 26 jalapenos på 1 minut, hvilket er 10 mere end den stående Guinness World Record. Herefter fulgte 32 habanero også på 1 minut uden indtagelse af væske under og 5 minutter efter.

Ifølge Eri the Red Denmark gik hans krop i chocktilstand efter de 32 habanero var fortæret i konkurrenceminuttet: hans ansigt svulmede op, han svedte tran, næsen løb og tårene trillede ufrivilligt ned af kinderne. Og hans puls, der normalt er på 55-60 slag i minuttet blev målt til 110. 

Men tilsyneladende har oplevelsen ikke taget modet fra Eric the Red Denmark. I november 2010 indrullede han sig i Jake Melnick's Corner Tap konkurrencen, hvor han vandt indtog 1. pladsen for 35 spise XXX hotwing på 5 minutter lavet med et miks af de tidligere rekortholdere for stærkeste chili; Bhut Jolokia & Red Savina. Præmien 1.000 dollars og et års forbrug af XXX hot wings, så mon ikke vi i fremtiden vil komme til at se flere ”styrkeprøver” fra den gæve viking.

Følg Erik the Red Denmark på http://erikdenmark.blogspot.com/

Det er ikke alle grøntsager og frugter forundt at få en særlig plads i tegneserier. Men selvfølgelig er chili en af dem!

Man kan ikke lade være at smile over Jim Davis og hans tegneseriestribe, hvor Garfield og Jon har en "Hot pepper eating contest". De lægger ud med Jalapeño, går videre til Cayenne, habanero og det store nummer: Peruvian Death Pepper. "FOOOM!!!". Sidste billede i striben sidder Jon helt ødelagt og grøn i hovedet. "You win", siger Garfield og Jon svarer: "Then why am I not happy".  Det er lige på kornet - hold op, hvor man kender følelsen.

"El viaje Misteriose de Nuestro Jomer" (The Mysterious Voyage of Homer) er 9. episode i den 8. sæson i Simpson. Det er et fantastisk afsnit - jeg nærmest hulkede af grin. Homer er til "cook of" og han spiser sig gladeligt gennem den voldsomt stærke mad. Men nu står han overfor et skæbnesvagert møde med kokkens Wiggums Chili, som indeholder ""The Merciless Peppers of Quetzlzacatenango".

Chilien gror dybt inde i den guatemalanske junglen og dyrkes af indsatte fra et sindsygehospital. Homer er ødelagt, det brænder og svider, som brændte han i helvedes ild og han stæser omkring efter øl og vand. Han prøver endda at indhylde sig tunge i voks.. I et finurligt tvist sender chilien Homer ud i hallucinationer og ind i en bizar verden af kæmpeslanger, skildpadder og sommerfugle, hvor han møder møder sin "spirit guide". Er man chilifan skal dette afsnit ses!

En tredje lidt sjov brug af chili i tegneserier er fra Lucky Luke. I "Billy the Kid" får tabasco plads. Den bruges nemlig i et flugtforsøg fra fængslet, hvor gitret brændes over med denne herlige spicy sauce.

Til sidst lidt små sidemærkninger, hvor chili sniger sig mere ubemærket ind. I Tintin "Flight 714" holdes han fanget i en bunket, hvor fangevogterne taler om "sambel bajak". En chilipasta, hvor chili steges med olie, hvidløg, nødder og krydderier og stødes.

Og slutteligt en "chant", hvor chili bruges til at komme nærmere ånderne/guderne.. ja englene synger, når chili er på bordet:  "Eenie meenie chili beanie, the spirits are about to speak". Citatet er tilbage fra fra 1960'ernes og ytret af elgen "Bullwinckle"

Er du faldet over andre tegneserier, hvor chili er med? Så ud med sproget, kommentér :)

Kan du huske tilbage en 5-7 år tilbage, hvor Feta-ost pludselig blev til salattern? Det var en EU-forordning om beskyttet oprindelsesbetegnelse, der godkendte feta, som en særlig græsk produceret ost. Al feta produceret uden for visse egne i Grækenland måtte derfor ty til nye navne. Nu står habaneroen for skud og chilielskere verden over rynker brynene i bekymring.

D. 4 juni i år udsteder den mexikanske regering (Institut for industriel ejendomsret) en lignende erklæring om "Habanero fra Yucatan-halvøen".  Hermed kvalitetsstemples habaneroerne og det anerkendes, at chilierne netop derfra er unikke i deres smag, udtryk og en geografisk og historisk tilknytning til området*. Og nu kan staterne Yucatan, Quintana Roo og Campeche. bryste sig af habanero'erne (Instituto Mexicano de la Propiedad Industrial, 2010 * & **).

Først og fremmest kan det jo undre, at habanero, der betyder "fra havana" pludselig for tilknyttet en oprindelsesbetegnelse til Yucutan-halvøen. Men på den anden side er den orange habanero karakteristisk for netop denne egn. Personligt må jeg sige,  at jeg blev både kold og klam, da jeg læste nyheden. Man kan ikke undgå at tænke på skrækscenariet, hvor ingen uden for Mexico nu må kalde en habanero en habanero og alle produkter med habanero nu skal have fake-navne. Og jeg er ikke den eneste. Dave Dewitt en kendt chilibogsforfatter, har inspireret til dette indlæg. Han skriver, at oprindelsesbetegnelsen i Mexico netop har denne betydning, men at USA normalt ikke respektere sådanne oprindelsesbetegnelser***. Han stiller også spørgsmålet, hvordan EU mon vil forholde sig.
Inden jeg går til det spørgsmål, så bliver lige nød til at understrege, at jeg ikke er jurist. Så følgende er en lægkvindes udredninger. Sidder der en læser derude med et specifikt kendskab, så byd endelig ind.

I EU har vi en lang tradition for beskyttelse af geografiske oprindelsesbetegnelser. Champagne, Feta, Danablu, Prosciutto di Modena, Parmaskinke, Parmesan og vores egne Lammefjordsgulerødder for blot at nævne nogle enkelte. Men lovgivningen er EU-specifik****. Den mexikanske beskyttede oprindelsesbetegnelse vil skulle godkendes internationalt (WTO tror jeg)  eller EU for at gælde i DK. Hvis vi ser nærmere på capsicum-sorter, så er der faktisk en lang række chilier og peberfrugter, der har opnået beskyttelse i EU: a) Pemento de Oimbra, b) Pimento del Piquillo de Lodosa, c) Pemento de HerBón, Piment d'espelette og mange flere (Europakommisionen, Door).

Det væsentlige ved alle de beskyttede oprindelses- eller geografiske betegnelser for chili og pebre er, at de ikke beskytter en sort*****. Pemento, Pimento, Piment betyder alle "peberfrugter - hvad enten de er almindeligt søde eller med styrke/chili" og bagved står, hvilket geografisk område de er dyrket i. "Pimento del Piquillo de Lodosa" er Piquillo dyrket i sydvestlige del af Navarra i Spanien (herunder Lodosa). Piquillo kan dyrkes alle andre steder og bruges som navn. Pemento de Herbón er bedre kendt som Padron-sorten, som kan dyrkes og anvendes af alle. Men den beskyttede betegnelse går særskilt på chilier af Padron-sorten dyrket i nærheden af Herbón, det kloster der for mange hundrede år siden dyrkede og forfinede sorten og dyrkningsmetoderne.

Kunne det så tænkes, at Habanero fra Yucatan-halvøen blev godkendt? Jeg mener ikke EU har for vane at godkende ikke-euprodukter (Columbiansk kaffe er vist en af de eneste). Men, hvis de havde, så tror jeg hypotetisk godt det kunne lade sig gøre. Habanero lever op til kravene om både geografisk tilhørsforhold, oprindelse og har særlige dyrkningsforhold på Yucatan-halvøen. Men det ville, som vores danske Lammefjordsgulerødder, være en anerkendelse af kvaliteten, hvor der stilles krav til, hvilke gulerødder, der må markedsføres og sælges som lammefjordsgulerødder. Altså en anerkendelse af "Yucutan-habanero". Kald mig bare Mads og lad mig æde min hat, men jeg vil roligt gå i seng uden angsten for en fremtidig habanero-katastrofe.

Fodnoter:
*: Litteraturhenvisningerne med fulde referencer findes under linket "litteraturliste" på denne hjemmeside
**Første gang den beskyttede oprindelsesbetegnelse gives til "habanero fra yucutan-halvøen" er i 2008. Her er det alene Yucutan-staten, som får tilkendt den. Det indklages af de to andre stater, som også er beliggende på halvøen og de indlemmes med foranstaltningen af 4. juni 2010.
***Jeg er lidt usikker på, om Dave Dewitt har ret i sin tolkning. I foranstaltningen står specifikt "habanero fra Yucatonhalvøen" og det undre mig, at den geografiske betegnelse er med, hvis der er tale om alle habaneroer. Men han er en klog herre :)
****: På enkeltområder er der indgået aftaler med andre lande udenfor EU.
*****: I EU-forordningen  "om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og
fødevarer" artikel 3 fremgår det, at "1. Betegnelser, der er blevet artsbetegnelser, kan ikke registreres. I denne forordning forstås ved en betegnelse, der er blevet en artsbetegnelse, navnet på et landbrugsprodukt eller en fødevare, der, selv om det henviser til det sted eller det område, hvor landbrugsproduktet eller fødevaren først blev fremstillet eller markedsført, er blevet fællesbetegnelsen for et landbrugsprodukt eller en fødevare i Fællesskabet" (Nr. 510/2006 af 20. marts 2006)

Der findes helt utrolig mange røverhistorier om chili rundt omkring på nettet. Nogle bedre end andre og en del med et gran af sandhed i sig.  Her til aften i min browsen faldt jeg over 3, som jeg synes fortjener et par ord med på vejen:

1. ”Chiliplanter kan ikke modne på friland i Danmark fordi sommeren er alt for kold”  (svar på et debat-forum, der dog ikke var specifikt om chili)

Det er en god pointe, at sommeren herhjemme kan være for kold og kort til chiliplanter. Men det er for kategorisk at fastslå, at ingen chiliplanter kan modne på friland. Hvorvidt en chiliplante vil kunne modne på friland er i høj grad afhængig af sorten. Dels er der sorter, der klare lavere temperaturer udmærket. Sorterne indenfor pubescens-arten (såsom manzano og canario-chilier) er tilpasset højere og køligere klimaer og kan endda overleve kortvarig frost, hvis man er heldig.  Dels, så er der meget stor forskel på,  hvor lang tid det tager de forskellige sorter at gå fra frø til moden frugt.  Nogle tager 3,5-4 måneder, mens andre kan tage omkring 7 måneder. 

Som tommelfingerregel kan man sige, at chiliplanter ikke skal under 10 grader, så går væksten i stå.  Det bliver lidt mere kompliceret under blomstring – for her kan både for kolde og for varme dagtemperaturer påvirke pollenets fertilitet. Men juni, juli og august og i en god sæson september med, kan chiliplanter stå udenfor. Vælg sorter, der ikke tager lang tid, så dem i god tid indendøre og tilvæn dem til at komme ud.  Stil dem solrigt og lidt beskyttet fra den værste vind. 

2. Tabasco-sauce er lavet på cayenne-peber (artikel fra bladet Urt, Botanisk selskab)
Det er mig en gåde, hvor skibenterne af en artikel har fundet frem til at Tabasco skulle være lavet på cayennepeber (C. Annuum). Om der har sneget sig lidt cayennepeber i skal jeg ikke kunne sige. Men lad os bare slå fast: Tabasco Sauce er lavet af chilisorten Tabasco (C. Frutescens)

I samme artikel faldt jeg over sidste og tredje røverhistorie

3. ” [...] Fransk Guyana, hovedstaden hedder Cayenne, og det er dette lands fugtige og usunde klima der ligger til grund for udtrykket at ønske en ubehagelig person hen ”hvor pebret gror”. Frankrig brugte en lille ø, Djævle-øen, ud for kysten som fængsel”

Min første tanke da jeg læste det var: Hvor er det en fantastisk lille anekdote. Den kan bliver god at skrive på et kort til en chiliplante, der foræres væk. Og mon ikke den gør lykke i en samtale om chili over en god middag i hyggeligt lag på et tidspunkt. Jeg måtte straks finde ud af mere, men ak og øv:

At ønske en person hen, hvor pebret gror er for det første ikke en dansk opfindelse, men en tysk.  Endda mere ærgerligt er det at sætningen -  så vidt jeg kan finde ud af - kan føres helt tilbage til Thomas Murnes ”der "Narrenbeschwörung", der allerede blev udgivet i 1512. Selvom Columbus havde opdaget Amerika på dette tidspunkt, så var chilipebren ikke så udbredt i Europa, at det på nogen måde er sandsynligt der er tale om en sådan. Tværtimod var almindelig peber i høj kurs og det var almindelig kendt, at den blev hentet langt langt borte...

Vi befinder os i tiden omkring 1880 på et torv i downtown San Antonio, Texas. Ved tusmørketid kommer de farveklædte latinamerikanske kvinder frem. På ildsteder står store kedler og småsimre og ildens knitren blandes med de inciterende toner fra mariachi-musikere. Scenen er sat og forbipasserende drages af stemningen og duften af ukendte krydderier. En skål rækkes frem, en skål med chili con carne.

The Chili Queens havde deres boder fra 1860’erne og helt frem til midten af 1930’erne på forskellige torve i San Antonio. De solgte blandt andet chili con carne, tortillas, stegte bønner og andre krydrede specialiteter, som har dannet skole for det vi i dag kender som Tex-Mex-køkkenet. Kvinderne var omgærdet af megen mystik og der historier om de eksotiske femme fatales, der på en gang var flirtende og begavelser, der deltog i om alt fra dagligdag til politik for at få solgt deres retter. De var ikke bare lokale attraktioner, men deres ry strakte og bredte sig med tiden ud over byens grænser. I 1893 under verdensudstillingen i Chicago (Chicagos World fair”) kunne man finde ”San Antonio Chili Stand” og chili con carnen blev nu almen kendt.  Selvom mange i dag tilskriver retten til mexico, så hører den altså hjemme i det sydlige USA – om det lige er chili queens eller som andre siger cowboys, der opfandt den, er svært at vide. Men det var Chili-dronningerne, der ”markedsførte” og udbredte opskriften.

Der gik mange rygter om, hvilke ingredienser, der blev brugt til “a bowl of red” eller ”Chili”, som texanerne kalder chili con carne. I 1900 blev en ejer af en chilistand retsforfulgt for at have skåret og anvendt kød fra en død hest, og hunde og fugle blev også nævnt (Lowry:1986:151).  I en avisartikel fra 1974 stod:” Various savory compounds swimming in fiery pepper, which bites like a serpent… a compound of chopped meat and pulverized red pepper stewed until the meat has been thoroughly saturated with the pepper” (Silva & Nelson: 35*). Det var stærkt, krydret og bestod af det kød, der var billigt og til at skaffe. Og en ting er sikkert, der var IKKE bønner i.  De blev serveret med tortillas ved siden af. Nogle af opskrifterne fra de oprindelige chili queens har overlevet og en er denne:

Okse- og svinekød i tern vendes i mel og steges i okse- og svinefedt. Løg og hvidløg tilsættes og steges bløde. Vand tilsættes og lad simre. En pasta stød i morter af ancho-chilie og serranochilier uden frø og frøstol, tørret chili, spidskommen og mexicansk oregano og salt. Pastaen kommes i og retten simrer 2 timer mere (Silva og Nelson:50')

*: Litteraturhenvisningerne med fulde referencer findes under linket "litteraturliste" på denne hjemmeside