Jeg kan huske, da jeg første gang stødte på ordet "placenta" i forbindelse med en chilifrugt. Det var bestemt ikke helt oplagt for mig, hvordan et ord, som jeg forbinder med "moderkage", havde sneget sig ind og hvad det egentligt var placentaen havde at gøre med styrken. Så for nye chilidyrkere er der her en oversigt over de betegnelser, der bruges til at beskrive chilifrugtens forskellige dele, nogle kendte og lige til, andre tungere fagtermer.
På billedet til venstre er det en frugt af sorten Bulgarian Carrot (art Capsicum Annuum), der er skåret igennem og betegnelserne er skrevet på. De røde linjers stop viser, hvor det er på chilien. Jeg beklager, at det er blevet lidt småt.
Stilk: Er den øverste del, som frugten hænger fast på planten med
Calyx/bæger: Er den del stilken munder ud i og som "holder" chilifrugten. Begrebet bruges ofte, når chilisorter skal identificeres. Calyx kan nemlig være forskellig i udseende. På vilde chilier vil calyx have lange tænder, der let slipper frugten, så chilien lettest og hurtigst spises af fugle. Baccatumarter vil også have tænder omend de er mindre, mens chinensearter aldrig har det.
Calyx-margenen: Er kanten på bægeret/calyx. Betegnelsen vil som calyx ofte være at finde, når arterne indenfor chili beskrives. Hvis der går "tænder ned" over chilien er der tale om bægerblade, men er der ingen taler man om "ringbægret" (typisk for sorter under arten chinense). .
Skulder: Er øverste del af selve chilifrugten / rundingen. Bruges ofte, når chiliers form skal beskrives eller, hvis der er problemer (råd, pletter), der sidder på denne del af chilier.
Placenta/Frøstol: Er det hvidlige (tager med modning farve af chilien) i midten af chilien, som frøene sidder fast på. Det er den stærkeste del af chilien, fordi det netop er i placentaen at capsaicinen produceres. Frøene er stærke fordi de er i kontakt med placentaen og det er herfra styrken smitter af på frugtkødet.
Frøvæg: Kaldes på engelsk placenta wall. Det er her frøene sidder fast. Det er ikke til at se på billedet, men de "skillevægge", der skaber X-antal hulrum i en chili (som på almindelige peberfrugter) er også frøvægge, som indeholder megen styrke.
Frø: Frøene sidder fast på placentaen/frøstolen.
Eksokarp/exocarp: Er det ydre skind på chilien. Begrebet bruges til at beskrive chilier (f.eks. om de har tyk, mindre tyk, læderagtig eller voks-agtig exocarp) og kan også findes i forskning eller beskrivelser af skadegøreres betydning for chili),
Mesokarp/mesocarp: Er selve frugtkødet. Begrebet kan f.eks. være at finde, når chiliens tørringsegenskaber beskrives. De fleste pubescens-arter har en meget tyk mesocarp og kan derfor være svære at tørre.
Apex/spids: Er spidsen på chilien, på engelsk kaldet blossom end.
.