I kølvandet på kårringen af Bhut Jolokia som verdens stærkeste chili, har forskellige chilidyrkere og frøkompagnier verden over krydset, avlet, plejet og passet forskellige sorter af de aller stærkeste ... I oktober 2010 kårede blev Naga Viper optaget i Guiness World Record  målt til 1,382,118 Scoville Heat Units (SHU) og nu er en ny "verdens stærkeste" chili på banen: The Trinidad Scorpion Butch T målt til 1,463,700 SHU .

Neil fra the Hippy Seed Company fik frøene af denne Trinidad Scorpion variant tilbage i 2008 og da chilierne var modne, var der ingen tvivl. Det var og er en rasende stærk chili med en frugtagtig aroma, der dog overtages af, hvad beskrives som smerte, der nærmest lammer gummer og og tunge.

Trinidad Scorpion Butcch T skulle efter sigende have fået navnet pga. dens karakteristiske udseende. Det er en buttet, mærkelig krøllet sag, der med en tydelig spids - en spids, som på engelsk kaldes "stinger"; skorpionens giftbrod.

Status på kapløbet
Med Bhut Jolokia, den første chili målt over 1. million SHU, lød startskuddet til et regulært chilikapløb. Frøfirmaer, chili heads og forskere verden over fik fornyet interessen og blandede sig i kampens hede. Der gik ikke længe før forlydender om eventuelt endnu stærkere chilier begyndte at sprede sig.  7-pot, Trinidad Scorpion (og andre chilier fra Caribien, der muligvis kan være Bhut Jolokias "forfader"), Naga Morich mv og krydsninger mellem og varianter af dem tog fart.

1994: Red Savina optages i Guiness World Recors med 577.000 SHU
2005: Dorset Naga måles til 876,000 SHU og 970.000 SHU
2006: Bhut Jolokia måles til 1.001.304 Scoville Heat Units (SHU) og optages i Guiness World Records.
2010: Infinity Pepper kommer i Guiness World Records med 1.067.286 SHU, kort efter mistes titlen
2010: Naga Viper en endnu ikke stabil krydsning slår Infinity og optages i Guiness World Records med 1.382,118 SHU
Februar 2011: Trinidad Scorpion Butch T måles til 1,463,700

Hvem, hvordan, hvor meget og hvorfra på chilien prøverne er taget er til stadig diskussion, men et er sikkert - kapløbet er endnu ikke slut :)

Det var ikke uden en vis portion national stolthed , jeg har fulgt konkurrence-spiseren den amerikanske “Erik the Red Denmark’s” bedrifter indenfor  chiliens verden.  Han fortæller, at han har danske aner og sætter en ære i det. Blandt andet derfor har han - som det hører sig til i konkurrencespisning på højt plan - taget dette vikingnavn. Og hans resultater lever op til det.

Erik the Red Danmark rangerer som nr. 7 på verdensranglisten indenfor konkurrencespisning og har i de senere år placeret sig blandt de aller bedste, når det kommer til at spise jalapenos på tid. Hans CV indbefatter f.eks. 6 deltagelser i La Costeña Jalapeño Eating Challenge, hvor han bl.a. har fortæret 147 Jalapenos på 15 minutter og 114 jalapenos på 8 minutter.

Denne spisende kæmpe har tydeligt hang til det stærke, men jalapenos er blot en af hans yndede spiser.

I 2007 til et velgørenhedsarrangement ”Groz-with-Gas-a-Thon” Seattle stod superspiseren overfor sin hidtil stærkeste udfordring: Først nedsvælgede Erik the Red Denmark 26 jalapenos på 1 minut, hvilket er 10 mere end den stående Guinness World Record. Herefter fulgte 32 habanero også på 1 minut uden indtagelse af væske under og 5 minutter efter.

Ifølge Eri the Red Denmark gik hans krop i chocktilstand efter de 32 habanero var fortæret i konkurrenceminuttet: hans ansigt svulmede op, han svedte tran, næsen løb og tårene trillede ufrivilligt ned af kinderne. Og hans puls, der normalt er på 55-60 slag i minuttet blev målt til 110. 

Men tilsyneladende har oplevelsen ikke taget modet fra Eric the Red Denmark. I november 2010 indrullede han sig i Jake Melnick's Corner Tap konkurrencen, hvor han vandt indtog 1. pladsen for 35 spise XXX hotwing på 5 minutter lavet med et miks af de tidligere rekortholdere for stærkeste chili; Bhut Jolokia & Red Savina. Præmien 1.000 dollars og et års forbrug af XXX hot wings, så mon ikke vi i fremtiden vil komme til at se flere ”styrkeprøver” fra den gæve viking.

Følg Erik the Red Denmark på http://erikdenmark.blogspot.com/

Hvis ikke man allerede har sået, er tiden til at gå foråret i møde med små skønne chilispirer nu.
En  generel dyrkningsvejledning findes her på hjemmesiden, så jeg skal ikke gentage for meget.

Alle sorter vil kan sås indenfor nu, men særligt de langsomtvoksende arter med lang spirings- og grotid, skal gerne sås senest her i marts, hvis ikke de allerede er i jorden. Det gælder sorter under arterne Capsicum Chinense, Capsicum Pubescens og de vilde chilier.  Sorter under Capsicum Baccatum og især Capsicum Annum har kortere spiringstid, går hurtigere i blomst og modner tidligere i forhold til de andre arter. Her kan såningen godt strækkes til april (sidste udkald start maj), hvis planterne skal være i vindueskarm, men så når udbyttet ikke at blive så stort, som det kunne have været.

Et kort oversigt med så-info over de enkelte domesticerede arter findes nedenfor.  Der kan være variationer inden for arterne og spiringstiden afhænger dels af sorter, men også frøenes kvalitet, varme, fugt, sådybde m.v. 

Capsicum Chinense
Habanerotyper, Scoth Bonnet, samt de meget stærke chilisorter såsom Bhut Jolokia, Naga Viper, Red Savina, Trinidad Scorpion, 7-pod o.lign
- så gerne i februar eller marts
- ofte mellem 15-30 dages spiringstid.
- Optimal spiringstemperatur omkring 25-28 grader (de helt stærke 28-30)

Capsicum Pubescens
F.eks. Manzano, Rocoto, Locoto,
- så gerne i februar eller marts
- Helt op mod 40 dages spiringstid
- Optimal spiringstemperatur omkring gerne 24-28 grader (efter spiring gerne koldere)

Capsicum Baccatum
F.eks. Aji Lemon, Aji Benito,  Aji Amarillo, Pinquito de Mono, Kaleidoscop, Omnicolour.
- Ofte 8-15 dages spiring
- Optimal spiringstemperatur afhænger af sorten, men omkring 25 grader.

Capsicum Annuum
F.eks. Jalapenos, Hungarian Hot Wax, Poblano, Serrano, Anaheim
- Ofte kort spiringstid mellem 7-14 dage.
- Spiringstemperatur gerne 20-25 grader

I Danmark er vi ikke ligefrem kendt for vores spicy og krydrede køkken. Tværtom. Men ikke desto mindre har chili været dyrket i flere århundrede.

Den driftige konge og bygherre Christian d. IV er måske ophavsmanden til chiliens indtog i Danmark.

Kongen er en praktisk mand, der brænder for bygningsværker, arkitektur, skibsbygning, kvinder og alkohol. Direkte haveinteresseret er nok for meget sagt, men botaniske haver hører nu engang til tidens royale trends. I Syd-Europa er der allerede flere populære haver, de eksotiske planter indsamlet fra fjerne kolonier undersøges og fremvises.

Så i år 1600 donerer Christian IV et jordareal til Københavns Universitet til anlæggelse af den første danske Botaniske Have.

Universitets botaniske have skal dyrke danske lægeplanter, hvilket kongen ikke mener kan være en bekostelig affære. Så haven får ingen midler og passes af professorer fra universitet. Det modsatte gør sig derimod gældende, da det kommer til Kongens egen have, som anlægges ved hans nybyggede slot Rosenborg:

På foranledning af Cortiz Ulfeld, bliver botaniker og læge Otto Sperling i 1638 ansat som læge ved Børnehuset i i København og

”derforuden have vi naadigst bestilt hannem at skal være vores Botanicus og have flittig Indseende med Haven ved vor Kioebsted, og  tilholde Urtegaardsmanden, at han sig beflitter at have alle de SimpUcia [lægeplanter], som gror dog i vore Lande, hvorfore Vi hannem have aarligen tilsagt 200 Rd. in Sp" (Lange,1919:336)**

Otto Sperling er en berejst herre med et stort netværk rundt om i Europa***.  Det trækker han veksler på, da haven skal opbygges. Han skriver blandt andet til sin tidligere arbejdsgiver Raadsherre Contarenus i Venedig og til en Gu il i elm o Boel i Lissabon efter frø, såvel som han tager til den kongelige Have ved Buen Retiro i Spanien. På ganske få år lykkes det Sperling at opbygge en imponerende plantesamling.. Mindst 1500 plantesorter er nævnt i hans værk ”Hortus Christianæus” fra 1642, hvor den nye haves indhold optegnes, heriblandt 14 forskellige sorter af chili.**** (Lange,1919:337). Plantelisten er givet af Paulli (1553) og herfra stammer nedenstående oversigt, med egne delvise oversættelser, for at give en fornemmelse af deres udseende:

• "Capsicum Americanum siliqu.oblong.tenuissima [siliqua = slank, oblong = lang, tenuissima = slank]
• Capsicum cornutum siliqua acuta [cornutum = hornet, acuta = med smal radius]
• Capsicum cornutum siliqua obtusiore [obtusiore = stumpt)
• Capsicum cordatum [cordatum = hjerteformet]
• Capsicum pyramidiale majus  [pyramidiale = pyramideformet,  majus =stor]
• Capsicum pyramidiale minus [minus = lille]
• Capsicum pyramidiale medium
• Capsicum fructu flavo majus [fructu =  frugt/produkt),  flavo =gul, blond]
• Capsicum fructu flavo minus
• Capsicum fructu flavo medium mucrone obtuse [mucrone = Spids ende, obtuse = stumpt]
• Capsicu oblong siliquis recurvis [recurvus = at bøje bagud, vende bagud]
• Capsicum pomiforme [Pomi = frugt, Form = form)
• Capsicum subrotundum
• Capsicum rotundum minimum [rotundum = rund]
• Capsicum fruticans. Pseudo – Capsicum Dodon****(Paulli, 1553: Index Plantarum-delen s. 13-14).

Selvom Otto Sperling er en respekteret som læge og botaniker, bliver hans fald netop de anbefalinger han fik med på vejen af Ulfeldt. Deres venskab betyder, at Otto Sperling falder i unåde hos den nye konge Frederik 3. I 1651 må han forlade Danmark og han anholdes og dødsdømmes i 1664 for højforræderi *****. Hans udrejse fra Danmark bliver tilsyneladende en stor del af Rosenborghavens endeligt. I hvert tilfælde i den "botaniske udgave" med både køkken- og lysthave, som Sperling stod for. Haven, som vi i dag kender under navet Kongens have, er siden gentagne gange tilpasset tidens havemode.

*Våbenskjolde for kong Christian IV og hans første dronning Anna Katrine af Brandenborg. Tavlen findes på Kompagniporten i Flensborg, Sydslesvig. Fra Wikimedia Commons, Bruger  VollwertBIT
**Litteraturhenvisningerne med fulde referencer findes under linket "litteraturliste" på denne hjemmeside
***Han blev født i Hamborg, hvor hans fader var rektor og studerede Botanik og Medicin. Hans Dr. Med-eksamen tog han i Italien i byen Padova, hvor en af Europas ældst bevarede botaniske haver blev grundlagt i 1545.
**** Otto Sperlings samling af planter har været usædvanlig i datidens målestok. Den nævnes af andre, som et særsyn med mange sjældne planter. Og Simon Paulli genoptrykker Otto Sperlings liste i sin ”Viridaria varia” fra 1653, mens Universitetshaven ikke nævnes.
***** Sperling  rejser til Sverige, hvor han ansættes som livlæge hos Dronning Christine. Året efter drager han videre til Tyskland og arbejder som læge. I 1664 anholdes han for majestætsforræderi og dømmes til døden. Han bringes til Kastellet og sidder fængslet i blåtårn med Leonora Christine indtil hans død i 1688 (Cold,1858: 75).

Chili har længe og bliver stadig den dag i dag benyttet medicinsk. Aztekerne og andre gamle indianske stammer knuste chili og brugte det til at afhjælpe tandpine (Sahagun 1961-1981:10:146)* og til at kurere smerter i siden. Til kraniebrud, til kolik og mindre flatterende til opsvulmethed i ansigtet: Her skulle ansigtet vaskes i urin i morgengryet og påsmøres stødt gul chili, når patienten gik i seng (sahagun:285-293). 

Europa
Med chiliens udbredelse i Europa fik apotekere og læger øjnene op for chiliens medicinske egenskaber. Allerede i 1500-tallet nævnes Capsicum/Piper Hispanum af den tyske læge og botaniker Valerius Cordus (1556)**. Ca. 40 år senere skriver den engelske John Gerard (1597) bl.a., at capsicum er godt for fordøjelsen, kan bruges ved hævelser omkring halsen og anvendes som middel mod bumser og knopper i ansigtet, hvis det påsmøres med honning. Men han advarer samtidig, at chili ikke kun har gode egenskaber. Det skulle eftersigende kunne slå hunde ihjel, hvis større mængder bliver indtaget.

Geoffroy & Ludwig (1762), skriver at chili er sætter gang i fordøjelsen og afhjælper luft i maven og nedbryder slim i maven. I 1800-tallet bruges chili blandt andet imod feber, øjenbetændelse, hudlidelser (Stephenson & Churchill, 1831)og som stimulerende middel til organer og lemmer, der har nedsat funktion f.eks. fra lammelser eller gigt (Good m.fl, 1813)

Danmark
Danmarks første officielle farmakope "Pharmacopoea Danica, regia autoritate collegio medico Havniensi conscripta" bliver  udgivet i 1786. Her nævnes chili ganske kort og forskellige navne oplistes:

"Piper Album. Heisser Pfeffer.
- Hispancum, Indicum, Jamaicense, Indian oder Spanischer Pfeffer" (s. 46)

I farmakoperne op gennem 1800-tallet kommer lidt flere ord på. F.eks. i udgaven fra 1826 (s.100), fremgår f.eks. navnene Piper, Indicum V. Hispanicum, Spansk og tyrkisk peber. Samtidig udvides med beskrivelser af karakteristika for chili, såsom chilien kommer fra det sydlige Amerika og  frugterne normalt er skarlagensrøde, skinnende, frøene glatte og blege og med en skarp intens smag. 

Sideløbende med farmakoperne udarbejdes mere detaljerede beskrivelser af, hvordan man kan anvende den spanske peber. Om end planten hovedsageligt anvendes til madlavning har lægerne fokus på, hvordan chili kan anvendes og suger viden til sig kolleger rundt om i verden. I  "Medicinsk Plantelaere for studerende Laeger og Pharmaceutiker" fra 1825 findes en beskrivelse af capsicum Annuum og Capsicum Baccatum. Omkring chiliens medicinske anvendelse står:

"Man anvender den ved en svækket Fordöjelse; ved Trykning i Hiertekulen af Gigt; ved Snue. Den bruges sielden som Lægemiddel; almindeligere derimod, som Tilsætning ved adskillige Retter; ved Nedsyltning af Agurker og fl. For at giöre dem skarpe og til at opvække Appetit. Udvortes har en Indusion vist sig virksom i Begyndelsen af den sorte Stær, nemlig: en Scrupel eller halv Drachme*** af spansk Peber- Pulver, overhændet med to til tre Unzer kogt Vand, efter det har staaet tolv Timer, igiennemsies det, hvoraf der kommer to til tre Gange om Dagen en Draabe i Ôiet; naar Betændelse viser sig, maae man opholde saalænge den varer og anvende derimod tienlige Midler" (Schumacher, 1825).

Og i "Ugeskrift for læger" (1862) deles erfaringer om, at chili kan benyttes mod delirium tremens:

"Dr. Kinnear i Pont-Royal paa Jamaika har som hospitalslæge havt riig leilighed til at gjøre Erfaringer om den kraftige Virkning af Capsicum annuum mod Delir. Tremens. Af pulveret anvendtes fra en skrupel til en Drachme i et Glas fortyndet Brændeviin hver fjerde Time, indtil der indtraadte Søvn.. Fernley bekræfter Nytten af dette Middel, som har har læst at kjende ved Dr. Foss, Overlæge ved Garnisonen i Cork. Han lader lave et Infus af to Skrupler Kajennepeber med 1 Pint (omtrent 2,5 Pægl) kogende vand, hvortil sættes Citronsaft og Sukker. Det drikkes koldt"(Ugeskrift for læger, 1862)


En lille krølle til chili som medicin idag
Capsaicin, som er det stof, der giver styrken i chili, bruges i dag  til muskelafspændende midler eller for smerter i muskler. Det bruges i betændelseshæmmende cremer, i kronisk smertebehandling og capsaicinbehandlinger har vist sig effektive til at nedsætte smerte forbundet med migræneanfald. Indenfor kræftforskningen er chili/capsaicin også i fokus. I forsøg har  capsaicin fået prostata-kræftceller hos mus til at slå sig selv ihjel og måske kommer vi i fremtiden til at se "chili-piller" som medicin, der skal forebygge prostatakræftcellers tilbagevenden (Sánhez et al, 2006, Mori A. et al 2006).

*Litteraturhenvisningerne med fulde referencer findes under linket "litteraturliste" på denne hjemmeside
**Her i et af hans appendix til Tysklands første farmakope (1543). Farmakoperne var inspireret fra araberne en udførlig liste af planter, udtræk og midler med en kort beskrivelse af de enkelte, så identiteten kunne fastslås. Ofte med appendiks med specificerede opskrifter.
***Skrupel = 1,24 g, Drachme = 3,73 g

I Danmark er vi ikke ligefrem kendt for vores stærke mad og det har da også været vanskeligt at finde ingredienserne til. Men i kølvandet på madprogrammer som Frilandshaven, Spise med Price og Camilla Plum er chilier blevet sat på dagsordenen.  Hvor chili før enten var synonymt med Tabasco, pulver eller den aflange røde friske chili fra supermarkederne, er bevidstheden om de mange sorter vokset. Men, hvor mange typer af friske chili kan man som almindelig forbruger få fat i?

I lørdags satte jeg mig for at finde ud af, hvor mange typer af chilipebre, jeg kunne finde. Valget faldt på Istedgade på Vesterbro. Her er fyldt med grønthandlere og et par asiatiske småsupermarkeder. På bedste amerikanske turistvis startede indkøbsturen på Københavns Hovedbanegård iklædt varmt tøj, et kamera og min mand, der nødtvunget var lokket med

TUREN NED AF ISTEDGADE.

Skråt overfor bagudgangen til venstre ligger den første grønthandler. Jeg er et stort smil. Her er de fineste småbulede grønne chilier i diverse størrelser og et røverkøb uden lige: 1 kg. 25 kroner.  Jeg lader en venlig tanke falde til de arbejdere, der må have fået 1 krone i timen for at høste i sol og med capsaicinbrændende hænder og åndedrætsbesvær. Tager kameraet frem, dokumenterer fundet og køber et par stykker og vælger en deroute fra Istedgade. Det første stykke til Gasværksvej er den lumre ende med hoteller og "turistattraktioner", til gengæld byder den lille omvej til Halmtorvet og tilbage igen på 2 grønthandlere og en thaibutik.

Allerede de tre steder begynder der at tegne sig et billede. De røde og grønne kendte chilier findes alle 3 steder og 2 af stederne kan jeg også få snitterne i thai-chili.  Tilbage på Istedgade og 5 grønthandlere senere begynder jeg at tvivle lidt på projektet. Jeg har minutiøst gennemgået varerne udenfor i alle og pligtfuldt været inde hvert sted og kigge nærmere. Alle steder er det samme udvalg. I et desperat forsøg forhører jeg mig hvert sted om, hvorvidt de tyrkiske pebre "sivri" nu er uden styrke. Jeg får den distinkte følelse af, at deres rungende "Nej", stiltiende er efterfulgt af "tossede dansker".

Jeg har nu næsten opgivet. Vi er faretruende tæt på Enghave Plads og nærmer og slutningen af Istedgade. Turen til Føtex fredag var mere succesfuld. Der var både grønne Jalapenos og Rawitt ud over thai og klassikeren. Men så vender lykken indenfor 20 meter finder jeg vi tre nye sorter.

I thaisupermarkedet er der thaichilier i massevis, men også hvad der virker til at være en kæmpemutant at den klassikerchilien beskrevet på pakken som "Red Big Chilli". Det er en femkrone, der ligger på billedet. Ikke et skidt fund.

Ved den aller sidste grønthandler inden Istedgade slutter, var den skønneste rodebunke af gule og røde "hollandske chilier". Grønthandlerdamen måtte have fat i sin mand, da jeg spurgte til sorten. Habanero løs det. Der var da også et par enkelte helt typiske dog røde habaneroer imellem. Men resten er godt nok de mest pudsige habanaro jeg har set :)

De er 5-6 cm. i længden og 4-5 cm i bredden og mere scoth bonnet-formede end habaneroformede (Hvis man kigger på det øverste billede i dette blogindlæg, så er der en rød habanero nederst i højre hjørne. Mens de gule og røde habaneroer er øverst til venstre). Måske sorten habanero big sun eller en sætlig hollandsk F1?

Alt i alt en udmærket tur med et afkast af 6 eller 7 forskellige typer af chili + 2 ekstra fra Føtex. Næste år må jeg gentage eksperimentet og forhåbentligt er sortimentet udvidet endnu mere :)

Ingredienser
1. dl. hvidvinseddike
1 1/4 dl. sukker
1/2 dl. vand

2 friske røde chilier fintsnittede.(he- alternativt 1 spsk. tørrede chiliflager.
1 stort fed hvidløg fintsnittet
1 spsk. fiskesovs
2 spsk. sherry



Fremgangsmåde:
Kog eddike, sukker og vand ind til sirup. Sluk og kom sherry, chilipeber og hvidløg i og smag til med fiskesovs. Køl af.

Chilisaucen har godt af at trække til dagen efter (og kan holde sig i uger i køleskabet). Hvis det skal gå lidt tjept, kan man komme dobbelt tørrede chiliflager. Lade den trække ca. 1/2 time og si nogle af chiliflagerne fra, hvis man synes.

Det er ikke alle grøntsager og frugter forundt at få en særlig plads i tegneserier. Men selvfølgelig er chili en af dem!

Man kan ikke lade være at smile over Jim Davis og hans tegneseriestribe, hvor Garfield og Jon har en "Hot pepper eating contest". De lægger ud med Jalapeño, går videre til Cayenne, habanero og det store nummer: Peruvian Death Pepper. "FOOOM!!!". Sidste billede i striben sidder Jon helt ødelagt og grøn i hovedet. "You win", siger Garfield og Jon svarer: "Then why am I not happy".  Det er lige på kornet - hold op, hvor man kender følelsen.

"El viaje Misteriose de Nuestro Jomer" (The Mysterious Voyage of Homer) er 9. episode i den 8. sæson i Simpson. Det er et fantastisk afsnit - jeg nærmest hulkede af grin. Homer er til "cook of" og han spiser sig gladeligt gennem den voldsomt stærke mad. Men nu står han overfor et skæbnesvagert møde med kokkens Wiggums Chili, som indeholder ""The Merciless Peppers of Quetzlzacatenango".

Chilien gror dybt inde i den guatemalanske junglen og dyrkes af indsatte fra et sindsygehospital. Homer er ødelagt, det brænder og svider, som brændte han i helvedes ild og han stæser omkring efter øl og vand. Han prøver endda at indhylde sig tunge i voks.. I et finurligt tvist sender chilien Homer ud i hallucinationer og ind i en bizar verden af kæmpeslanger, skildpadder og sommerfugle, hvor han møder møder sin "spirit guide". Er man chilifan skal dette afsnit ses!

En tredje lidt sjov brug af chili i tegneserier er fra Lucky Luke. I "Billy the Kid" får tabasco plads. Den bruges nemlig i et flugtforsøg fra fængslet, hvor gitret brændes over med denne herlige spicy sauce.

Til sidst lidt små sidemærkninger, hvor chili sniger sig mere ubemærket ind. I Tintin "Flight 714" holdes han fanget i en bunket, hvor fangevogterne taler om "sambel bajak". En chilipasta, hvor chili steges med olie, hvidløg, nødder og krydderier og stødes.

Og slutteligt en "chant", hvor chili bruges til at komme nærmere ånderne/guderne.. ja englene synger, når chili er på bordet:  "Eenie meenie chili beanie, the spirits are about to speak". Citatet er tilbage fra fra 1960'ernes og ytret af elgen "Bullwinckle"

Er du faldet over andre tegneserier, hvor chili er med? Så ud med sproget, kommentér :)

Kan du huske tilbage en 5-7 år tilbage, hvor Feta-ost pludselig blev til salattern? Det var en EU-forordning om beskyttet oprindelsesbetegnelse, der godkendte feta, som en særlig græsk produceret ost. Al feta produceret uden for visse egne i Grækenland måtte derfor ty til nye navne. Nu står habaneroen for skud og chilielskere verden over rynker brynene i bekymring.

D. 4 juni i år udsteder den mexikanske regering (Institut for industriel ejendomsret) en lignende erklæring om "Habanero fra Yucatan-halvøen".  Hermed kvalitetsstemples habaneroerne og det anerkendes, at chilierne netop derfra er unikke i deres smag, udtryk og en geografisk og historisk tilknytning til området*. Og nu kan staterne Yucatan, Quintana Roo og Campeche. bryste sig af habanero'erne (Instituto Mexicano de la Propiedad Industrial, 2010 * & **).

Først og fremmest kan det jo undre, at habanero, der betyder "fra havana" pludselig for tilknyttet en oprindelsesbetegnelse til Yucutan-halvøen. Men på den anden side er den orange habanero karakteristisk for netop denne egn. Personligt må jeg sige,  at jeg blev både kold og klam, da jeg læste nyheden. Man kan ikke undgå at tænke på skrækscenariet, hvor ingen uden for Mexico nu må kalde en habanero en habanero og alle produkter med habanero nu skal have fake-navne. Og jeg er ikke den eneste. Dave Dewitt en kendt chilibogsforfatter, har inspireret til dette indlæg. Han skriver, at oprindelsesbetegnelsen i Mexico netop har denne betydning, men at USA normalt ikke respektere sådanne oprindelsesbetegnelser***. Han stiller også spørgsmålet, hvordan EU mon vil forholde sig.
Inden jeg går til det spørgsmål, så bliver lige nød til at understrege, at jeg ikke er jurist. Så følgende er en lægkvindes udredninger. Sidder der en læser derude med et specifikt kendskab, så byd endelig ind.

I EU har vi en lang tradition for beskyttelse af geografiske oprindelsesbetegnelser. Champagne, Feta, Danablu, Prosciutto di Modena, Parmaskinke, Parmesan og vores egne Lammefjordsgulerødder for blot at nævne nogle enkelte. Men lovgivningen er EU-specifik****. Den mexikanske beskyttede oprindelsesbetegnelse vil skulle godkendes internationalt (WTO tror jeg)  eller EU for at gælde i DK. Hvis vi ser nærmere på capsicum-sorter, så er der faktisk en lang række chilier og peberfrugter, der har opnået beskyttelse i EU: a) Pemento de Oimbra, b) Pimento del Piquillo de Lodosa, c) Pemento de HerBón, Piment d'espelette og mange flere (Europakommisionen, Door).

Det væsentlige ved alle de beskyttede oprindelses- eller geografiske betegnelser for chili og pebre er, at de ikke beskytter en sort*****. Pemento, Pimento, Piment betyder alle "peberfrugter - hvad enten de er almindeligt søde eller med styrke/chili" og bagved står, hvilket geografisk område de er dyrket i. "Pimento del Piquillo de Lodosa" er Piquillo dyrket i sydvestlige del af Navarra i Spanien (herunder Lodosa). Piquillo kan dyrkes alle andre steder og bruges som navn. Pemento de Herbón er bedre kendt som Padron-sorten, som kan dyrkes og anvendes af alle. Men den beskyttede betegnelse går særskilt på chilier af Padron-sorten dyrket i nærheden af Herbón, det kloster der for mange hundrede år siden dyrkede og forfinede sorten og dyrkningsmetoderne.

Kunne det så tænkes, at Habanero fra Yucatan-halvøen blev godkendt? Jeg mener ikke EU har for vane at godkende ikke-euprodukter (Columbiansk kaffe er vist en af de eneste). Men, hvis de havde, så tror jeg hypotetisk godt det kunne lade sig gøre. Habanero lever op til kravene om både geografisk tilhørsforhold, oprindelse og har særlige dyrkningsforhold på Yucatan-halvøen. Men det ville, som vores danske Lammefjordsgulerødder, være en anerkendelse af kvaliteten, hvor der stilles krav til, hvilke gulerødder, der må markedsføres og sælges som lammefjordsgulerødder. Altså en anerkendelse af "Yucutan-habanero". Kald mig bare Mads og lad mig æde min hat, men jeg vil roligt gå i seng uden angsten for en fremtidig habanero-katastrofe.

Fodnoter:
*: Litteraturhenvisningerne med fulde referencer findes under linket "litteraturliste" på denne hjemmeside
**Første gang den beskyttede oprindelsesbetegnelse gives til "habanero fra yucutan-halvøen" er i 2008. Her er det alene Yucutan-staten, som får tilkendt den. Det indklages af de to andre stater, som også er beliggende på halvøen og de indlemmes med foranstaltningen af 4. juni 2010.
***Jeg er lidt usikker på, om Dave Dewitt har ret i sin tolkning. I foranstaltningen står specifikt "habanero fra Yucatonhalvøen" og det undre mig, at den geografiske betegnelse er med, hvis der er tale om alle habaneroer. Men han er en klog herre :)
****: På enkeltområder er der indgået aftaler med andre lande udenfor EU.
*****: I EU-forordningen  "om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og
fødevarer" artikel 3 fremgår det, at "1. Betegnelser, der er blevet artsbetegnelser, kan ikke registreres. I denne forordning forstås ved en betegnelse, der er blevet en artsbetegnelse, navnet på et landbrugsprodukt eller en fødevare, der, selv om det henviser til det sted eller det område, hvor landbrugsproduktet eller fødevaren først blev fremstillet eller markedsført, er blevet fællesbetegnelsen for et landbrugsprodukt eller en fødevare i Fællesskabet" (Nr. 510/2006 af 20. marts 2006)